Uanset hvad grunden er til at du leder efter økonomisk rådgivning, så er der nogle vigtige ting som du skal tænke over inden du beslutter dig for hvem det er du vil tage imod råd fra. At lede efter gratis økonomisk rådgivning kan muligvis synes at være en god ide hvis man står og mangler penge her og nu, men i det lange løb kan det vise sig, at blive en meget dyr beslutning og noget som kan være næsten umuligt at rette op på. Så inden du vælger at lade folk arbejde gratis for dig, så tænk en ekstra gang.
En økonomisk rådgiver
De fleste økonomiske rådgivere er folk der arbejder og får en løn for det. Det vil sige, at de arbejder for et firma som har nogle ejere og de ejere vil helt sikkert gerne tjene nogle penge på deres virksomhed. Så hvis de skulle tilbyde økonomisk rådgivning gratis, så vil de blive nødt til at skulle tjene deres penge et andet sted så de kan betale deres medarbejders løn. Hvis du ikke er villig til at betale for selve rådgivningen, så bliver de nødt til at bruge en anden taktik så du alligevel kommer til at tjene nogle penge til dem.
Uvildig økonomisk rådgivning
Når et firma giver gratis rådgivning væk, så kan du næsten være 100 procent sikker på, at de vil råde dig til at gøre et eller andet som gør, at firmaet tjener penge på det. Det kan være at de anbefaler dig at putte dine penge i en bestemt bank eller en bestemt investeringsforening og så snart du bliver kunde de steder, så får rådgiveren en kommission for at have skaffet en ny kunde.
Hvis en rådgiver skal henvise dig til et andet firma og gør det på baggrund af en kommission, hvor tror du så at de vil rådgive dig til at gå hen? Der hvor de selv tjener mest eller mindst? Og hvis du (rigtigt) antager at det er der hvor de får den højeste kommission, så kan du jo spørge dig selv om hvordan det firma der betaler kommissionen har råd til at betale den? Pengene skal jo komme et eller andet sted fra og det kan kun være dig som kunde der betaler.
Så ved at være gratis rådgivning, så beder du nogen om at give dig et råd som gør, at de selv tjener penge og vil ofte sende dig i klørene på et firma som tager sig for godt betalt for deres ydelser. Det kan godt være, at det er en umiddelbar økonomisk gevinst ved at søge efter økonomisk rådgivning som du ikke skal betale for, men det store spørgsmål er hvor meget den rådgivning egentlig er værd.
Dermed ikke sagt, at der ikke er enkelte steder hvor der er reelle mennesker som rent faktisk sætter dine egne behov over deres, men mit gæt er, at du skal lede meget længe inden du finder dem og det er de færreste der har tålmodighed til det.
Ofte får man hvad man betaler for og det gælder uanset om det er økonomisk rådgivning, advokatbistand eller maler- og murerarbejde. Kvalitet koster og det gælder indenfor alle faggrupper.
