Afbudsrejser Aalborg Lufthavn

Står du foran din ferie og bor du i det nordlige Jylland, så er det værd at kigge efter afbudsrejser fra Aalborg lufthavn. Selvom der måske er flere afbudsrejser fra Billund eller Kastrup, så er der stadig et relativt godt udvalg fra Aalborg og så sparer du også en lang køretur med bil eller tog. Fordelen ved en afbudsrejse er, at den er væsentlig billigere end at købe en rejse til fuld pris, men til gengæld er der også et begrænset udvalg og det er ikke alle destinationer og lande du kan rejse til.

Portaler med afbudsrejser

I Danmark findes der nogle hjemmesider (også kaldet portaler) som specialiserer sig i at liste afbudsrejser. En af de største af dem hedder afbudsrejser24.dk. Måden du bruger den på er ved at bruge en rullemenu som omhandler type, tidspunkt og land du gerne vil til. Alternativt, så kan du også bare kigge deres liste over rejsemål igennem for at se, om der er noget som kunne have din interesse.

Udfordringen med disse portaler er, at de ikke inkluderer alle de danske rejsebureauer og derfor vil du også opleve, at der er mange af de store rejsebureauer som ikke er med på listen og derfor ser du slet ikke de afbudsrejser de tilbyder.

Rejs fra Aalborg lufthavn

Vil du gerne ud og rejse billigst muligt, så kan du også vælge, at troppe op direkte i lufthavnen. Adressen er Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby. Du kan også se nærmere på deres hjemmeside www.aal.dk.

Når du flyver fra Aalborg, så er det oftest enten SAS eller Cimber Sterling du flyver med. Der er mange af de danske rejseselskaber der har samarbejde med disse flyselskaber og derfor begrænser det ikke dine muligheder for destinationer. I alt har Aalborg lufthavn 20 forskellige destinationer man kan flyve til.

Når du ankommer til lufthavnen, så skal du have fat i nogle af de flyselskaber der har kontorer eller skranker derude. Alternativt kan du også ringe til alle dem der ikke har og fortælle dem, at du står ude i lufthavnen og er klar til at tage af sted så snart der dukker noget attraktivt op.

Alle rejsebureauer er interesserede i at få fyldt deres flysæder op, og hver gang der er et tomt sæde i et fly, så koster det dem penge. Kan du derfor tage af sted med minutters varsel, så er sandsynligheden for, at du kan få en meget billig rejse relativt stor.

Der er naturligvis ingen garantier og derfor skal du også være indforstået med, at du kan komme til at stå i lufthavnen hele dagen uden at der dukker noget op. Det er derfor ikke optimalt for familier med børn, men studerende og unge mennesker der gerne vil rejse på lavbudget kan have store fordele af at gøre det på den måde.

Familier og andre der gerne vil have afbudsrejser fra Aalborg, kan også bare vente derhjemme og kun tage rejser hvor der er nogle dages varsel.

Relaterede artikler: