Hvert eneste forår og i starten af sommeren, så får vi igen blod på tanden og vil gerne ud i vores haver for at gøre dem lidt pænere til når solen kigger frem og vi skal sidde udenfor og spise vores grillmad. Derfor ser vi også en sand leben i de fleste byggemarkeder og havecentre hvor folk køber alt til haven. Det er lige fra græsfrø til den nye plæne de skal så, til gyngestativer til børnene. I løbet af de sidste 10-15 år har vi også set en større og større efterspørgsel efter krukker i mange afskygninger. Blandt andet krukker fra middelhavsområdet har været populære.
Græske og italienske krukker
Mange er meget betaget af den arkitektoniske stil man havde i middelhavsområdet for et par tusind år siden og som man stadig kan se masser af eksempler på hvis man har rejst rundt i Grækenland, Italien og til dels også i Spanien. Flotte buede designs, frodige skulpturer og en generel essens af romantik og overskud. Måske er det grunden til, at blandt andet græske og italiensk inspirerede krukker har vundet stor indpas i mange danske haver. Forestiller man sig en lille græsk ø med sit blå vand, sine små hvide huse og krukker med blå og lilla nuancer i blomster, så kan man godt lidt forstå hvorfor.
Fordelen ved havekrukker
En af fordelene ved at bruge en krukke i stedet for at anlægge et blomsterbed er, at en krukke er ofte nemmere at holde og flytte rundt på. En have bed er lidt mere statisk i natur og det kan være rart, at have muligheden for at flytte rundt på planterne så de får den rette mængde sol og/eller skygge. Yderligere har en krukke også den fordel, at den ikke kræver helt så meget pleje som et bed. Selvom man passer godt på bedet og har fjernet ukrudt gang på gang, så bliver der ved med at komme noget nyt.
Har man i stedet valgt en krukke og har fyldt den med god jord købt i sække, så kommer der ikke ret meget ukrudt i de først 2-3 år. I starten er der også masser af næring til planterne, men efterhånden som tiden går, kan man blive nødt til enten af skifte jorden ud med noget nyt eller alternativt tilsætte noget gødning.
I et bed i haven kommer næringen fra jorden og derfor behøver man ikke på samme måde, at sikre sig, at planterne får det de har brug for. Det kan dog stadig være en god ide at holde lidt øje og hvis du har mulighed for det, så gør noget ekstra muldjord eller formuldet kompost altid underværker.
Inspiration til krukker i haven
Har du brug for inspiration til hvordan du kan bruge krukker i din have, så skulle du tage forbi det lokale havecenter og kigge på nogle af de mange kataloger de har liggende. Eftersom antikke krukker er meget populære, så vil du sikkert kunne finde op til flere billeder af hvordan man har valgt at bruge krukker i antik stil til at udsmykke haver. Du behøver ikke at kopiere præcis hvad de har gjort, men der kan være masser af god inspiration at hente.
