Er du blandt de mange mennesker der sidder ned store dele af dagen fordi du arbejder på kontor eller på anden vis har et job der kræver at du sidder ned, så er det en stor fordel for arbejdsmiljøet og din krop at du sidder ordentligt. Nogle arbejdsgivere holder lidt tilbage med at købe gode stole fordi de ofte er dyre, men det behøver ikke nødvendigvis være svært at finde en billig ergonomisk kontorstol. Men det kræver naturligvis at man bruger tid op at lede efter de gode tilbud eller er god til at forhandle.
Kontorstole i god kvalitet
Hvis du ved en lille smule om kontorstole, så har du sikkert også lagt mærke til, at du kan finde eksemplarer der er meget billige, men som ofte heller ikke er særlig gode at sidde på. Der er indimellem undtagelser der bekræfter reglen, men de fleste meget billige kontorstole har bare ikke det rigtige design og de lækre materialer der gør at du sidder rigtig godt hvis du skal bruge den hele dagen. Skal du have fat i en god kvalitet stol, men samtidig gerne vil have billige ergonomiske kontorstole, så skal du være på udkig efter tilbud eller endnu bedre… konkurser.
Ergonomiske kontorstole fra virksomheder i konkurs
Hvert eneste år er der virksomheder der går i betalingsstandsning og ender med at gå konkurs og mange af dem har mennesker ansat på kontor. Specielt i de gode år var der mange virksomheder der smed om sig med penge og købte dyre kontormøbler i form af stole og skriveborde. Når virksomheden ikke længere kan betale sine regninger så bliver deres ting solgt og du kan derfor finde nogle rigtig gode tilbud på auktioner.
Specielt nu hvor der har været finansiel krise, så er der masser af møbler til salg på diverse lagersalg og auktioner. Da der er et overskud af møbler og et underskud af købere, så er der en unik mulighed for at købe ergonomiske kontorstole billigt. Mangler du andre ergonomiske kontormøbler, så vil du også kunne finde dem på disse auktioner.
Det betyder naturligvis at de møbler du køber har været i brug, men hvis du kan spare 60-70% (eller mere), så vil de fleste godt kunne acceptere dette. I mange af tilfældene er møblerne max to år gamle og derfor heller ikke slidte.
Er det vigtigt for dig at møblerne er helt nye, så skal du i stedet lede efter udsalg når de store kontormøbelforretninger holder deres årlige udsalg. Nogen har købt for mange varer hjem og skal derfor have solgt ud af dem for at hente penge hjem, mens andre blot skal gøre plads til nye kollektioner. Ofte er priserne lagt fra lige så attraktive som når du køber fra konkursbo, men det er desværre ikke muligt at få begge dele. Enten må du købe ultra billigt og lidt brugt eller alternativt helt nyt, men til en langt højere pris.
