Nu varer det ikke længe inden påsken står for døren og efter en lang og mørk vinter, så trænger mange danskere til at komme lidt væk fra både arbejdet, men også fra de mørke og kolde dage. Derfor vælger mange at tilbringe påskedagene på en ferie til f.eks. lidt varmere lande. Nogen vælger at tage langt væk for at få rigtig varme og sol, mens andre blot tager længere sydpå på. F.eks. holder mange en lille uges ferie i Spanien, Italien eller Grækenland. Andre igen har måske kun brug for at komme væk fra arbejdet (eller har ikke råd til at tage længere væk) og vælger derfor at holde deres påskeferie i et sommerhus eller på en campingplads.
Vil du have en billig påskeferie med sol?
Selvom nogen steder lover sol garanti, så er der jo reelt aldrig nogen form for garanti. Men hvis du tager ned mod ækvator eller om på den anden side af jorden, så er der en fornuftig sandsynlighed for, at du kommer hen et sted hvor luften er varm og hvor solen skinner mere end i Danmark. At rejse langt væk (og specielt hvis man er en stor familie) koster gerne rigtig mange penge og derfor er mange på udkig efter billige påskerejser. Det ved rejsebureauerne naturligvis godt og derfor har de også en hel del tilbud hvert eneste år omkring påsketid. En ting er naturligvis de almindelige sidste øjebliks rejser, men for at lokke kunder til, så har mange af rejsebureauerne også en vis mængde pakkerejser til en lav pris. Det fungerer ikke meget anderledes, end når supermarkeder har tilbud. Ofte ender folk med at købe noget mere eller noget andet, fordi tilbudsvaren måske alligevel ikke var noget for dem.
Flybilletter og hotelbooking
Hvis du ikke kan finde en billig påskeferie rejse hos rejseselskaberne, så er der altid muligheden for selv at forsøge at strikke en rejse sammen. I disse tider hvor næste alle flyselskaber har problemer og hvor lavprisselskaberne laver ravage, så er der rigtig mange penge at spare, hvis du kun skal bruge flybilletter. Husk dog altid at medregne eventuelle tillæg, skatter og afgifter, da de til tider kan mere end fordoble prisen pr. billet.
For at rejse på denne måde i påskeferien, så er det naturligvis også vigtigt, at du har et sted at overnatte når du kommer frem. Den bedste og billigste løsning ville naturligvis være, hvis du kendte nogen i det pågældende land som du kunne bo gratis hos. Desværre er det ikke så tit, at man kender nogen i de varme lande og alternativet er derfor hoteller, moteller, hostels eller måske camping. Alt afhængigt af hvor mange penge du har brug for at spare, så vil standarden på det sted du kommer til at bo naturligvis også være forskellig. Man kan få mange sjove historier ud af at bo på et hostel, men hvis man ikke er så god til at være fælles og tæt på andre mennesker, så er det nok ikke den rigtige løsning. En ting er at man vil have en billig påskeferie, men det skulle jo også helst blive en god ferie hvor man føler sig frisk og udhvilet når man kommer tilbage på arbejdet.
