Er tiden kommet hvor du skal ud og investerer i nogle nye møbler og du leder i den anledning efter et billigt rundt spisebord til at sætte i enten dit køkken eller din spisestue? Hvis det er tilfældet, så er der i hvert fald tre forskellige indgangsvinkler til at finde et spisebord som ikke koster alt for meget, men som stadig kan være rigtig pænt. Prisen vil naturligvis afhænge af hvilke krav og præferencer du har til bordets størrelse, kvalitet og udseende, men det vigtige er vel også at spare penge i forhold til hvad et tilsvarende spisebord normalt ville koste.
Udsalg på spiseborde i butikker
Hvis du helst vil have et nyt rundt spisebord, så er din første mulighed at besøge dine lokale møbelbutikker. Uanset om vi taler IKEA, ILVA, Biva eller en anden bogstavs kombination, så holder de fleste møbelforretninger gerne udsalg på deres varer et par gange om året. Nogle gange har de op til 4 udsalg for på den måde at få gjort plads til sæsonernes nye varer. Det vigtige for dig når du skal have et billigt rundt spisebord er, at holde øje med hvornår de udsalg starter. Møbler er ofte ret dyre og derfor er der mange der står på spring når der er tilbud så de kan spare nogle penge. Du skal derfor gerne være en af de første i butikken så du har det største udvalg at vælge imellem.
Billige spiseborde på nettet
Er du ikke typer der gider rende rundt til diverse møbelforretninger eller stå tidligt op når udsalget starter, så kan du benytte Internettet som et alternativ. En del mobilforretninger er begyndt at udvikle deres koncepter så de også har en del der kun har nethandel (se f.eks. Bolia som Lars Larsen står bag). Fordi de kan spare en masse omkostninger på butikker og personale, så er deres priser generelt også lavere end hvad de ville være i almindelige butikker. Ulempen kan så være, at du ikke på samme måde kan komme til at se og røre spisebordet inden du køber det. Er du på udkig efter et ultra billigt spisebord, så er det måske heller ikke den vigtigste parameter for dig.
Er det fordi du bare skal finde et rundt spisebord der er så billigt som overhovedet muligt, så er der en tredje løsning som du seriøst bør overveje.
Brugte møbler til salg
Nye møbler har altid været de dyreste og uanset om de er på udsalg eller bliver solgt via Internettet og derfor sælges til en bedre pris, så er der ikke mange ting der slår at købe noget brugt. Brugte møbler er overalt og det er bare at starte med at lede. Et godt sted at starte er på Den Blå Avis eller hvis du er klar på at klare det på engelsk, så er eBay sagen.
Bruger du lidt tid og energi på at lede efter et brugt rundt spisebord, så kan du sikkert finde flere muligheder som du kan købe for under 100 kroner. Hvis du er heldig, så er der sandsynligvis også nogen der giver borde væk gratis hvis bare du selv kommer og henter dem.
At købe brugt er den billigste løsning til et spisebord og hvis du kan leve med at tingene ikke er helt nye, så er det den letteste måde at spare rigtig mange penge på.
