Når vi kigger rundt på familie, venner og bekendte, så ser vi desværre mange som ikke har et godt selvværd. Der er naturligvis mange forskellige grunde til at de ikke har det så godt med sig selv om de kunne og der findes ikke en magisk kur der kan løse deres problemer. En ting de dog alle har tilfælles er, at ingen af dem bruger tid på selvværdstræning eller andre former for personlig udvikling. Havde de prioriteret at arbejde målrettet på at forbedre sin situation, så ville de formentlig slet ikke være i den situation.
Hvorfor udvikle personligheden?
Nogle af de mennesker som er mest negative overfor coaching og personlig udvikling vil måske tænke, at det er vanvittigt at bruge tid på at arbejde på sin personlighed. Hvis folk ikke kan lide dig som du er, så er det deres problem og ikke dit og til en vis grad har de jo ret. Men når det kommer til at træne selvværd og at udvikle sig personligt, så er det ikke så meget et spørgsmål om hvad andre synes om dig, men langt mere hvad du synes om dig selv. Hvis du ikke kan lide dig selv, så vil det også være meget svært ikke at sende de signaler og følelser videre til andre, der så vil føle det samme.
Coaching eller selvværdsbøger
Når du skal arbejde med dig selv, så er det en rigtig god ide at søge hjælp og inspiration hos personer der har gennemgået processen før dig. Heldigvis er der masser af mennesker der har forstand på personlig udvikling og på hvordan du øger dit selvværd ved at følge bestemte planer og mønstre.
At hyre en coach til at hjælpe dig kan være en dyr løsning og det kan være at du har svært ved at betro dine inderste tanker og følelser til en vidt fremmet. Derfor er det godt at der finde masser af bøger omkring emnet og i langt de fleste tilfælde kan du finde disse bøger på biblioteket og det betyder, at alt denne information er til din rådighed gratis. Det eneste du skal gøre er at komme af sted og få lån bøgerne.
Et bedre selvværd giver bedre og gladere liv
Ved at arbejde koncentreret på at få et godt selvværd vil du mærke at hele din livskvalitet bliver forøget. Din familie og venner vil begynde at synes endnu bedre om dig og har lyst til være sammen med dig når du har det bedre med dig selv. Du vil være gladere og fremstå mere selvsikker og klar på at tage imod de ting som livet kaster i mod dig.
Så kort sagt så kan du forbedre resten af dit liv ved at læse og følge planerne i de bøger du kan låne gratis på biblioteket. Desværre vil meget få gøre noget ved det og derfor vil de færreste få det bedre med sig selv.
