Uanset hvilken tid på året det er, så bliver vi bombarderet med en masse tilbud omkring hurtige slankekure gennem ugeblade, reklamer i fjernsynet og på Internettet. Principielt er der ikke noget galt med at vi konstant bliver mindet om, at vi skal tabe os i vægt, for de fleste danskere er overvægtige og kunne godt bruge at tabe nogle kilo. Det der er problematisk ved de mange reklamer er, at de stort set alle tilbyder en hurtig slankekur som løsningen på problemet. Desværre er 99 ud af 100 netop ikke løsningen på problemet for selvom vi gerne vil tabe os hurtigt, så holder hurtige løsninger sjældent ret længe.
En hurtig slankekur er et fint sted at starte men er ikke en løsning
At tage det første skridt til at skulle tabe sig er ofte det sværeste og skal der et løfte om et hurtigt vægttab til at få en i gang, så er det kun glimrende at nogen giver det løfte. At det så ofte ikke kommer til at holde stik er noget andet. Så er man da i det mindste i gang med at tabe sig. Når man skal have vægten ned, så er målet i sig selv ikke kun at smide de overflødige kilo, men lige så meget, at man efterfølgende kan holde vægten nede på det niveau man gerne vil have at den skal ligge på. Hurtige vægttabs kure sulter og udvander ofte kroppen, men så snart man stopper, så kommer man tilbage til den gamle vægt.
At blive slank og tabe kilo er en længere proces
Den gode løsning til at blive slank igen er, at vælge en løsning som ikke piner kroppen og som vil sikre, at man efterfølgende kan holde vægten på det niveau man gerne vil have den på. Der er masser af metoder til at komme ned i vægt, men ligheden mellem alle dem der virker er, at de er en del af en proces hvor du spiser anderledes (og gerne mindre), samtidig med, at du begynder at bevæge dig mere.
Når man tager på i vægt er det et spørgsmål om, at man indtager flere kalorier end kroppen kan nå at forbrænde. Hvis kalorierne ikke bliver brugt, så omdanner kroppen dem til fedt som bliver lagt på depot til dårligere tider. Desværre (eller man skal måske sige heldigvis) kommer de dårlige tider aldrig og derfor bliver kroppen bare ved med at lægge på lager og du bliver tykkere og tykkere.
Først skridt er derfor at få indtaget af kalorier til at balancere med den forbrænding du har, for så tager du i hvert fald ikke mere på.
Herefter skal forbrændingen så sættes op samtidig med, at kalorieindtaget sættes endnu mere ned. Det vigtige at huske på er, at det ikke handler om at spise mindre, men derimod om at spise anderledes. Kroppen har brug for mad for at fungere og uden de rigtige næringsstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler så får du aldrig din forbrænding til at blive højere. Det er ikke let at opnå et varigt vægttab og en hurtig slankekur er ikke løsningen på problemerne. Den kan være med til at starte vægttabsprocessen, men den vil aldrig kunne sikre dig at du kan holde din idealvægt. Det kan være en god ide at søge hjælp hos eksperter hvis du har problemer med at få vægten ned.
