Uanset om du er alene eller et par, så kan det være tiltrængt at komme væk fra det hele og hvad er mere oplagt end at tage af sted på en billig spa weekend? Uanset om det kun er lørdag-søndag eller måske en forlænget weekend, så koster det stadig penge og jo mere luksus og eksklusivitet du gerne vil have, så stiger prisen tilsvarende. Men er det vigtigt, at det er billigt, så er der tre måder du kan spare penge på.
1. Lad andre betale for din spa weekend
Det lyder måske oplagt, at lade andre betale for dit ophold, men det er ikke desto mindre en af de billigste måder at komme af sted på. Afhængigt af hvad det er for en slags ophold du har dit fokus på, så kan det være, at der er flere der skal gå sammen om at give dig opholdet, men det er absolut muligt. Det kan være en fødselsdagsgave, en julegave eller en gave i en anden anledning. Hvis du leder lidt, så kan du godt finde en spa weekend til 1200 kroner pr person og så vil det være overkommeligt for de fleste at give det i gave.
2. Find et godt tilbud på spa ophold
Den meste almindelige måde at finde en billig spa weekend er ved at lede efter gode tilbud. I højsæsonerne kan det være utroligt svært at finde hoteller der har ophold på tilbud, men når vi kommer til nogle af de mindre travle perioder, så vælger mange spa steder at reducere prisen og komme med slagtilbud for at tiltrække flere kunder. Du vil ofte se den slags annonceret i enten fjernsynet eller i diverse avisers rejsesider. I de rigtige perioder kan der være gode penge at spare.
3. Spar op over længere tid
Denne sidste metode er i bund og grund ikke en metode til at få et wellness ophold billigt, men mere en metode til at få det til at føles billigt. Grunden til, at man til tider kan føle det er dyrt at tage af sted på en weekend tur er, at man sjældent har pengene liggende og at man derfor bliver nødt til at tage dem ud af sit budget på det pågældende tidspunkt.
Vælger man derimod at lægge lidt penge til side hver eneste uge eller hver eneste måned, så når tiden kommer hvor du har brug for at tage af sted, så ligger pengene klar til at betale med og du vil ikke have samme følelse af, at et spa ophold er dyrt.
Det hjælper naturligvis ikke, at du kun forsøger at spare op i kort tid, for det vil ikke give nok penge til at betale for turen. Find i stedet ud af hvornår det er du gerne vil af sted. Er det f.eks. om 12 måneder og koster et ophold 1.200 kroner, så ved du at du ved kun 100 kroner om måneden kan komme af sted når der er gået et år.
