At have fedt på maven og omkring de indre organer er noget af det farligste når det kommer til at have ekstra fedt på kroppen. Derfor er det også meget vigtigt at få fedt på maven væk så hurtigt som muligt. Man behøver dog sjældent at gå til så ekstreme foranstaltninger af man får fedtet fjernet kirurgisk for i de fleste tilfælde kan det klares med vedvarende ændringer i madvanerne og ved at man dyrker den rigtige type motion regelmæssigt. Maden og motionen er vigtige parametre, men det essentielle er den vedvarende regelmæssighed.
Fedt på maven er farligt
Der er skrevet tusindvis af artikler, bøger, lægeafhandlinger og meget mere omkring hvorfor fedt på maven er noget af det farligste fedt man kan have på kroppen, så det vil vi ikke gå mere i detaljer med. Sagen er, at alle er enige om, at det er farligt og kan skade organerne og forkorte dit liv betydeligt og da ingen ønsker det, så gælder det om at komme i gang med nogle metoder som kan få fedtet på maven væk og sikre, at det bliver væk for evigt.
Slankekur til at fjerne fedt
Der er utallige slankekure og vidundermidler der lover guld og grønne skove når det kommer til at tabe sig i vægt, smide ekstra fedt og blive slank og sund. Desværre er mange af dem svindel og humbug, mens nogle andre virker glimrende hvis bare man følger forskrifterne længe nok. Udfordringen for mange er, at man håber på hurtige løsninger og vidundermidler og derfor vælger, at købe alle de produkter der lover det hele på ingen tid, men som slet ikke virker.
Det er lidt ærgerligt at det skal være sådan, men sådan har det været en utallige år og det kommer nok ikke til at ændre sig lige foreløbig. Desværre er der ikke så mange mennesker der gerne vil tabe sig, der har indset (eller vil indse), at det kommer til at tage måneder og/eller år at tabe det fedt man har bygget op i årtier og det tager lige så længe at komme i god form og få bygget muskelmassen op.
Så den sunde mad er en nødvendighed og sjældent noget du vil synes om i længere tid. Men langsomt vender du dig til det og i sidste ende gælder det her jo om at redde dit liv og ikke om chokolade, sodavand og chips.
Motion reducerer fedtlaget
For at komme af med fedtet og få styrket kroppens forbrænding så er det nødvendigt med motion. Motion er det som (sammen med den rigtige mad) er med at til at forbrænde kalorier. Hvis kroppen ikke har mere energi fra den mad du har spist, så begynder den at tære på fedtet og det er det du gerne vil have. Samtidig så skal du have styrket musklerne da det er her forbrændingen sker. Jo større muskelmasse, desto flere kalorier er du i stand til at forbrænde og dermed kan du tabe fedtet på maven hurtigere.
Det er dog vigtigt, at dyrke den rigtige form for motion og at sikre, at den kost du får er med til at øge effekten af din træning. Proteiner er musklernes byggesten og uden dem så får du ikke den fulde effekt af dit slid. Tal derfor med enten en kostvejleder eller alternativt en personlig træner så du er sikker på at få kyndig vejledning.
