Hunter gummistøvler – trendy gummistøvler billigt

I det danske regn og sjap er et par Hunter gummistøvler noget af det bedste, du kan forkæle dine fødder med. Der gik for alvor mode i de populære gummistøvler, da supermodellen Kate Moss kæmpede sig gennem mudderet i dem på en britisk musikfestival i 2005.

Siden har de trendy Hunter gummistøvler været at finde på alle gader og stræder i Danmark, så snart vejret har vist sig fra sin våde side.

Der er også kommet en del nye modeller til, siden Kate Moss viste den originale støvle frem på musikfestivalen. Samtidig kan du også købe forskelligt tilbehør til dine Hunter-støvler som eksempelvis Hunter Welly Warmers – indersokker i alt fra stik til fleece.

Spar penge på nettet

Normalt koster et par originale Hunter gummistøvler omkring 800 kroner i Danmark. Men handler du på nettet, kan du trække i de lækre støvler samtidig med, at du sparer penge.

Mange danske netbutikker har Hunter-støvlerne på lager, og flere steder kan der være et par hundrede kroner at spare per par.

Handler du i danske webshops, får du også den sikkerhed, at passer dine nye støvler ikke, eller har du bare skiftet mening, kan de sendes tilbage inden for 14 dage, og du kan få dine penge tilbage.

Men vover du dig i stedet ud i at handle i britiske netbutikker, er der meget mere at spare.

Køb Hunter-støvler i UK

På eksempelvis discountwellies.co.uk kan du finde et stort udvalg af forskellige Hunter-modeller. Og det er billigt.

Den originale model kan fås i flere farver til 45 britiske pund. Alt efter kursen svarer det til omkring 375 til 400 kroner for et par støvler, der normalt koster det dobbelt i Danmark. Men du skal selvfølgelig lægge fragt oven i denne pris, hvilket er omkring 16 pund for op til fire par. Så det kan godt betale sig at bestille flere veninder sammen eller købe et ekstra par til kæresten.

I øvrigt er der forskel på skostørrelserne i Danmark og Storbritannien. En britisk størrelse 5 svarer til en dansk 38, mens en størrelse 6 svarer til 39, størrelse 7 til 40 og 8 til 42.

Relaterede artikler: