I Danmark er der tradition for at firmaerne holder minimum en julefrokost for deres ansatte og at der ikke bliver sparet på noget. Det er årets fest og der skal den virkelig have gas. Desværre kom der en finansiel krise i vejen som gjorde at firmaerne måtte finde steder hvor de kunne spare og et af de steder blev altså på firma julefrokosten. Efterfølgende var der naturligvis en stor debat om det nu også var det rigtige sted at spare når nu denne fest betød så meget for medarbejderne, men det er en helt anden sag som jeg ikke vil komme ind på her.
Planlæg firma julefrokost i god tid
Hvis det er dig der har bolden på at arrangere årets firma julefrokost, så er det om at være ude i god tid. Hvert eneste år kommer det bag på rigtig mange, at det lige pludselig er blevet tid til julefrokosten og så er det ved at være for sent at finde plader på de gode steder. Derfor ender mange firmaer med at holde deres julefrokoster på steder som måske ikke er helt så interessant og derfor bliver stemningen også derefter. Til tider kan man være heldig at det lidt underlige sted man har kunnet finde plads på rent faktisk har været super godt, men det er lidt af en risiko at løbe. Du kommer til at høre for det i et helt år efter hvis ikke arrangementet har været en succes.
Underholdning, mad og drikke til firma julefrokosten
Når man skal planlægge en julefrokost for et firma, så er der tre vigtige ting som bærer hele festen. For det første så skal der være mad nok og det skal være god julemad som det brede flertal synes om. Med mindre du arrangerer noget for en meget unormal virksomhed, så går du aldrig helt galt med fiskefilet, laks, rejser, æg og varm leverpostej. Alle sammen ting som hører til på det traditionelle julefrokostbord.
Efter maden er klaret så kommer turen til drikkevarer. Nogle firmaer lader selv deres medarbejdere betale for deres drikkevarer, nogen udsteder drinks kuponer og andre giver fri bar. Den sidste løsning plejer at give de bedste fester, men det er naturligvis også et spørgsmål om virksomhedens økonomi. Alt lade alle drikke hvad de kan er ofte ret dyrt.
Slutteligt så skal du overveje om der skal være underholdning til arrangementet. Hvis du er ved at planlægge en firma julefrokost for et større selskab, så vil det ofte være på sin plads at sikre, at der er en eller anden form for underholdning. Og det så er at der kommer en komiker og underholder, om I hyrer et band til at komme og spille eller om det blot er en DJ der kommer og spiller op til dans, vil naturligvis afhænge af, hvor mange penge firmaet vil bruge på sådan et arrangement.
Nu har vi set hvilken reaktion det kan give at spare julefrokosten væk, så mon ikke det er værd at overveje hvor der ellers kan spare penge og så lade være med at pille ved den gamle tradition omkring firma julefrokosten?
