Hvis der er noget de små danske hjem kan mærke og som også vil kunne mærkes i rigtig mange andre steder i den vestlige verden, så er det når oliepriserne gå op. På det seneste er priserne på olie steget meget på grund af de økonomiske uroligheder i Grækenland og de andre lade i det sydlige Europa. Ikke fordi olien er blevet dyrere, men fordi Euroen er blevet mindre værd overfor Dollaren og da olie handles i Dollars, så er det derfor blevet dyrere.
Opvarming med fyringsolie
Grunden til at det bliver dyrt for mange danske familier er både de stigende fyringsolie priser, men også fordi priserne på benzin/diesel også er steget betydeligt. For mange er regningen for vinterens forbrug ikke kommet endnu da man har forbrugt af olietanken, men når den skal fyldes op, så er det til den dyrere pris og det er noget vi alle vil komme til at mærke. Så hvis du allerede nu ved, at du har brugt godt med varme i den seneste vinter, så sørg for, at lægge lidt til side så du ikke bliver præsenteret med en kæmpe regning der kommer til at ødelægge din sommerferie.
Flere søger alternativ energi
Lige siden Klimatopmødet i København har der været stor fokus på miljøet og den grønne energi. På det punkt er Danmark med langt fremme og den danske befolkning er for det meste god til at tilrette sig. Om det er en kombination af den øgede fokus på grøn energi og den høje fyringsoliepris og benzinpris der har fået danskerne til at lede efter alternative energiformer ved jeg ikke. Men det er et faktum, at flere og flere er begyndt at kigge på at få lagt jordvarme ind i deres huse, gøre mere brug af varmepumper eller få installeret brændeovne.
At skifte fra den traditionelle brug af fyringsolie til at gå over til andre energiformer er ofte en relativt dyr omlægning og skal ses som en investering i både en grønnere profil, men også som en investering for at kunne spare penge over tid. Blandt andet har jeg set nogle virksomheder reklamere med, at man skal spare op til 70 % på elregningen og det må da siges at være noget man kan tage of føle på. Om det så passer eller det blot er det ultimative testresultat skal jeg ikke kunne sige.
Men hvis du nu ikke er klar på en ny og grøn investering, hvordan ser udsigterne så ud? Tja, den amerikanske økonomi er også i seriøse vanskeligheder og i sidste ende kunne det få dollaren til at falde over for Euroen og derved tvinge olieprisen ned igen. Men om det er noget der kommer til at ske snart er svært at spå om. Det sikres vil nok være, at komme i gang med at lægge lidt mere til side til din fyringsolie regning. Det er måske ikke den sjoveste løsning, men det er i det mindste bedre, at have sparet op, ned at bliver overrasket af den næste olieregning.
