Vi kender det sikkert alle sammen. Man ser et par rigtig flotte sko, man prøver dem på og selvom de måske klemmer eller strammer lidt, så ser de tæske godt ud og man får kørt Dankortet igennem maskinen og er blevet et par sko rigere. Men var det nu også smart at købe nogle flotte sko hvis de ikke sad helt så godt som de kunne have gjort. Ganske vist så de flotte ud og du vil sikkert også få nogle positive bemærkninger med på vejen, men hvor meget kommer dine fødder til at gøre ond efter en hel dag eller en hel aften i de nye sko?
Gabor laver behagelige flotte sko
Fødder er forskellige og derfor kan man heller ikke med 100 procent sikkerhed sige, at Gabor sko vil passe alle og enhver, men de er i det mindste et sko firma som har valgt, at komfort har en højere prioritet end udseendet. At skoene skal være flotte og smarte kommer dog på en tæt andenplads og derfor finder du også gerne både behagelige og smarte sko fra Gabor når du skal ud og handle sko. Mange sværger til disse sko når de har prøvet dem og det bringer os så til den næste udfordring.
Kan man finde billige Gabor sko?
Der går ikke en uge hvor der ikke er et sko udsalg et eller andet sted i byen og derfor skulle man måske tro, at man ville kunne finde Gabor sko til gode priser fra tid til anden. Det kan man godt, men der går lang tid imellem og selvom skoene er nedsatte, så koster de stadig relativt meget i forhold til mange andre sko der bliver sat ned i pris.
En af grundende til at priserne holdes oppe på et vist niveau er naturligvis, at man kan tillade sig det. Når man producerer sko som folk bliver så glad for, at de køber dem igen og igen, så kan man bedre tillade sig at holde prisen på et højt niveau for folk vil stadig gerne købe dem. Det betyder mere profit til virksomheden og til aktionærerne.
En anden parameter der gør at nogle skoproducenter holder deres priser høje er, at det signalerer at de er bedre end de billige mærker. Det er ikke sikkert, at skoene har kostet meget mere at lave end de andre, men man har et varemærke som man skal beskytte og hvis man pludselig begynder at dumpe priserne så bliver det meget svært senere at hæve dem og stadig få kunderne til at blive ved at købe dem. For mange har det en vis snob-værdi at kunne vise at man har råd til at gå i en bestemt type sko. Det gør sig muligvis ikke glædende for Gabor skoene, men for de folk der kender Gabor og ved hvad de koster, så kan det sagtens sende et signal om, at man i hvert fald ikke stikker sine fødder i hvad som helst og at man altså har pengene til at behandle sine fødder ordentligt.
