Græstrimmer – Flot Græsplæne Med En Billig Græstrimmer

Er du den heldige ejer af en have, så er sandsynligheden for at du også har en større eller mindre græsplæne ganske stor. Derfor ved du sikkert også godt, at det at holde en græsplæne flot og grøn kræver både græsplæne pleje og at den regelmæssigt bliver slået. Det meste af græsslåningen kan naturligvis klares med en plæneklipper, men lidt afhængigt af hvilken type plæneklipper du har anskaffet dig, så kan der være nogle steder hvor det er svært at komme til og i disse tilfælde er det en god ide at anskaffe sig en græstrimmer til formålet.

Hvad er en græstrimmer


Kort fortalt så er en græstrimmer et haveredskab som er designet til at hjælpe dig med at klippe græsset på de steder hvor plæneklipperen ikke kan komme hen. Det gælder specielt hvis du skal slå græsset langs husmure, hegn eller højbede, men den kan også være ganske nyttig omkring træer i haven samt til at klippe kanterne på eventuelle bed du måtte have i haven. Græstrimmeren fungerer ved, at en lille snor (gerne lavet i hår plast) snurrer rundt for enden af et skaft. Snoren er beskyttet af en kappe så du hverken bliver ramt af flyvende ting som snoren slynger rundt eller bliver ramt af snoren selv. Selvom det er en lille snor, så skal man have respekt for den. Du kan komme slemt til skade hvis du får fødder eller fingre på tværs af den mens den snurrer.

Vigtige parametre for en græstrimmer


Når man skal ud og anskaffe sig en ny trimmer så er det ikke nok at man bare leder efter en billig græstrimmer. Der er nogle ting du bør være opmærksom på i forbindelse med købet så du også sikrer dig, at du kommer til at have en behagelig oplevelse når du bruger den.

Først skal du tage stilling til om du vil have en model der kører på batteri, en der bruger en ledning eller en der er benzindreven. Sidstnævnte er ofte forbeholdt de mere professionelle og folk fra kommunen og kræver at du iklæder dig noget sikkerhedsudstyr. Til gengæld er den også super kraftig og der er ikke mange ting som kan komme i vejen for den som den ikke kan klare. Har du kun en almindelig parcelhus have, så behøver du ikke en benzindreven model.

Derfor skal du vælge mellem en batteridreven og en der bruger ledning. Begge ar fordele og ulemper og valget er derfor ikke let. Fordelen ved at have en græstrimmer med batteri er naturligvis, at du slipper for at skulle trække rundt med ledningen med fare for at du kommer til at skære ledningen over ved et uheld.

Omvendt så skal strømmen jo komme fra et sted og det gør den fra det batteri som sidder i græstrimmeren. Batterier er desværre relativt tunge og derfor kan sådan en trimmer være uforholdsmæssig tung og kan specielt være besværlig at arbejde med hvis du har brug for at benytte den flere timer i træk.

Ledningsversionen er derimod relativt let, men til gengæld begrænset af at du render rundt med en ledning. Personligt vil jeg anbefale versionen med ledning da den er lettere at gå rundt med og samtidig er den også væsentligt billigere end en tilsvarende batteridreven version.

Slutteligt bør du også kigge lidt på motorkraften på de enkelte modeller. Tal eventuelt med dem i byggemarkedet inden du træffer din endelige beslutning. I mange tilfælde er det en god ide at have en kraftig motor, men det er ikke en nødvendighed og derfor kan det være en god ide at lytte til de råd byggemarkedet giver.

Relaterede artikler: