Ovntørrede gulvbrædder i fyr

Står du i samme situation som os, så er du måske på jagt efter et nyt gulv til huset. Uanset om det er fordi du er blevet træt af det gamle gulv, eller fordi du er flyttet til et nyt hus hvor du synes at gulvet trænger til at blive udskiftet, så står du foran et meget svært valg. Eller det synes vi i hvert fald at det er.

Hvilken type gulv skal man vælge?

Der findes utallige typer gulv og utallige træsorter og behandlingsmetoder til trægulve. Dertil kommer naturligvis, at man kan vælge klinker eller anden form for gulvbelægning, men vi har rimelig sikre på, at det var et trægulv vi gerne ville have lagt i stuen.

Efter lang tids søgen på nettet og efter at have kigget en masse kataloger igennem som vi havde hentet hos både byggemarkeder og gulvfirmaer, så nåede vi frem til at vi gerne ville have gulvbrædder i fyr, men kunne ikke helt bestemme os om vi skulle vælge det behandlere træ eller det ubehandlede træ.

Et fyrretræs gulv der er behandlet koster en del mere end et der ikke er behandlet, men til gengæld står man også med alt arbejdet om at behandle det og holde det ved lige. Nogen kan godt lide det, men med et relativt stort areal, var det ikke lige noget for os.

Tykkelsen på gulvbrædderne

Gulvbrædder i fyrMen hvis vi troede, at det var noget at finde frem til at det skulle være behandlede gulvbrædder i fyr, så tog vi fejl. For dertil kommer at man skal vælge hvilken bredde brædderne skal have, samt hvor tykke de skal være. Et tykt gulv er normalt rigtig lækker og kan slibes ned flere gange end et tyndere gulv, men til gengæld skal man også være opmærksom på, at det ”arbejder” mere og derfor skal der være mere luft omkring det.

Sidst men ikke mindst, så findes fyrrebrædder også i forskellige klasser eller kvaliteter. Normalt er det A, B eller C kvalitet, hvor C er den billigste, men også den hvor der er flest fejl og knaster i gulvet.

For nogen vil et klasse C gulv være helt fint, da man måske gerne vil have et mere rustikt look, mens andre falder for fyrretræets farve, men ellers gerne vil have et gulv der er så glat som muligt hvor derigennem lettere at kunne holde det rent. Om man er til det ene eller det andet er en smagssag.

Vi valgte at købe en klasse B, da vi syntes, at kvaliteten så fin ud i forhold til pris vi skulle betale for det.

Mange forhandlere af gulvbrædder i fyr

Vælger du at lede efter dit gulv på nettet, så finder du hurtigt ud af, at der er rigtig mange forhandlere der sælger gulvbrædder i fyrretræ. Flere af dem reklamerer blandt andet på den Blå Avis, mens andre blot gør det gennem deres egne hjemmesider.

Desværre er der rigtig mange af de små trælasters hjemmesider der ikke er særlig gode og som en kræsen forbruger i dag, er vi vant til at hjemmesiderne skal være flotte og lette at søge på.

Personligt endte vi med at give op og i stedet se efter hvilke forhandlere der var i nærheden. At handle gulv er en relativ dyr beslutning for de fleste familier og derfor mente vi, at vi fik et bedre indtryk af hvad vi købte, ved at tage ud og se på varen og føle på kvaliteten. Det afholdt os naturligvis fra at udnytte de billigste tilbud på nettet, da de butikker lå langt fra hvor vi bor, men til gengæld havde vi en god mavefornemmelse da vi kørte dankortet igennem og det var langt mere vigtigt for os.

Relaterede artikler: