Minimum en gang om året bør haveejere klippe deres hække og for mange er det ikke en opgave de ser frem til. Det hedder sig, at man bør klippe sin hæk inden Sankt Hans og hvis man får den klippet så tidligt på året, så er der god sandsynlighed for, at man bliver nødt til at klippe den en gang mere inden sommeren for alvor er slut og kulden begynder at hæmme ligusterens vækst. Med mindre man vælger at sætte i plankeværk op i stedet for hækken, så er den eneste måde man kan forbedre oplevelsen af hækkeklipperiet ved at anskaffe sig en ordentlig hækkeklipper.
Hækkeklippere i 2 varianter
Når man skal anskaffe sig en ny hækkeklipper, så kan man få det i to forskellige varianter. Den ene er den elektriske hækkeklipper og den anden er den benzindrevne. Forskellen giver sig selv i og med, at den ene type for sin kraft fra elektricitet og den anden har en motor der kører på benzin. En anden væsentlig forskel er, at en benzin hækkeklipper gerne er væsentligt mere kraftfuld end en klipper der kører på strøm. Det er derfor værd at overveje hvad dine behov er inden du går ud for at købe en ny maskine, da det er vigtigt at få en der kan klare alle dine behov. Vurdér derfor nøje hvad du har planer om at bruge den til, så du ikke køber en maskine der ikke har kraft nok til at løse opgaven. De benzindrevne hækkeklippere kan klare grene der er væsentligt tykkere end en almindelig elektrisk klipper kan.
En elektrisk hækkeklipper med og uden ledning
Når vi kigger på de benzindrevne hækmaskiner, så er de ofte relativt dyre og kan også være væsentligt tungere og dermed mere besværlige at gå rundt med. Samtidig er det relativt få personer der virkelig har brug for så kraftfuld en maskine og mange vælger derfor at anskaffe en elektrisk.
Den elektriske hækkeklipper kan man også få i flere varianter og først og fremmest så skal man vælge om man er til den med ledning eller den trådløse (altså den uden ledning). Det er naturligvis rart ikke at skulle bruge en ledning og slæbe den med rundt med chance for at man får den skåret over med hækkeklipperen, men samtidig er en hækklipper uden ledning ikke nær så kraftfuld, ikke nær så stabil og tilmed også væsentligt dyrere på grund af den mere avancerede teknologi. Det kan derfor være en god ide at læse nogle tests og eventuelt tale med andre der her trådløse hækklippere omkring deres erfaringer inden man går ud og investerer en mindre sum.
Hvor mange Watt og hvilket mærke?
Går man efter at anskaffe en elektrisk hækkeklipper, så har man et utal af forskellige mærker og styrker (Watt) at vælge imellem. DR’s Rabatten og forbrugermagasinet Tænk har på et tidspunkt lavet en test af forskellige hækkeklippere og det kan man eventuelt bruge som inspiration. Husk dog på, at det stadig kun beror på en personlig vurdering og du kan helt sikkert finde tilsvarende tests der viser noget helt andet. Du kan se mere omkring deres test her.
Når man leder online, så støder man ofte på disse mærker:
- Stiga
- Bosch
- Partner
- AL-KO
- Flymo
- Gardena
Hvert af disse firmaer har produceret flere forskellige maskiner i forskellige prisklasser og til forskellige formål. Overvejer du at anskaffe sådan en maskine i et byggemarked som f.eks. Bauhaus eller Silvan, så skal du være opmærksom på, at du måske kun har nogle enkelte mærker og nogle enkelte modeller at vælge imellem. Det kan derfor være en god ide at kigge lidt nærmere online hvor udvalget gerne er væsentligt større. Du kan også være heldig at priserne er væsentligt lavere.
En god tommelfingerregel når man køber benzin hækkeklippere og elektriske hækkeklippere er, at gå efter nogen der har nok kraft. Kigger du på de elektriske så skal du altså gå efter dem med flest Watt. De er ofte dyrere men du bliver gladere for dem i længden. Yderligere er det en god ide, at kigge efter længden på ”sværdet”, hvilket er den del der skærer, og sikre dig, at det er langt nok. Der er ikke noget mere irriterende end ikke at kunne nå hele vejen over hækken fordi sværdet på hækkeklipperen ikke er langt nok. Maskinen bliver naturligvis lidt tungere af det længere sværd, men det er meget begrænset i forhold til de fordele du får ud af det.
