Intet er mere fristende for en kvinde end en romantisk og hyggelig butik med brugskunst , møbler og blomster. Okay, det var en generaliserende bemærkning, men rigtig mange kvinder elsker disse butikker, der bugner af lækre varer. Her kan man gå i timevis og ose, men er det muligt at finde det samme på nettet, hvis man ikke lige har hele lørdagen for sig selv?
Er charmen bevaret?
Mange webbutikker bruger samme stil, som strøgbutikkerne, selvom de sælger brugskunst online. Det er samme publikum de henvender sig til – og indrømmet, jeg holder også meget af disse butikker. De fanger et glimt af charmen og deres varer er ofte ganske lækre. Det er sjældent, man finder rigtig billig brugskunst, der oser af romantik, og de ting, som de store varehuse har, er bare ikke ligeså lækre som dem, du finder hos de små specialbutikker. Jeg elsker selv de hvide, slidte og romantiske ting, men sølv og guld er også rigtig flot og skal det være farvet, ja så er pastelfarverne det rigtige.
Hvor finder jeg brugskunst online?
Jeg har kigget lidt rundt, og der findes mange skønne butikker. Prøv at kigge forbi Magnolia Living. Deres side er flot, og de har nogle lækre ting. Kig især på punkterne ”stemningsfuld fransk landstil” og ”romantisk country living”. Det er da lige så man ønsker at være fransk landbonde.
På Ramsinggaards hjemmeside finder du nogle fantastiske ting og siden er meget overskuelig, dog er lidt af romantikken gået tabt. Se mere på Ramsinggaard.com.
Brug også lidt tid på at kigge forbi Emmys, de giver dig også mulighed for at kigge forbi deres showroom på Fyn.
Så svaret er ja, det er muligt at finde skøn brugskunst online. Udvalget er stort, online butikkerne er flotte, og tiden flyver, når man sidder og kigger. Jeg kan kun anbefale det til en hyggelig aftenstund med en kop te ved siden af. Det er da den perfekte kvalitetstid, hvor man kan nyde freden, der sænker sig over huset.
