Husqvarna Symaskiner – Viking, Emerald og Sapphire fra Husqvarna

Husqvarna Symaskiner – Viking, Emerald og Sapphire fra HusqvarnaNår det kommer til symaskiner, så er der ingen vej uden om Husqvarna.

Ikke nok med at de har produceret symaskiner i en menneskealder (eller to), men de laver også nogle af de bedste symaskiner der er på markedet til trods for at mange andre virksomheder har forsøgt at stjæle markedsandele fra dem.

Symaskinerne fra Husqvarna har naturligvis også udviklet sig og er gået fra at være mekaniske maskiner til at være mere elektroniske. På nogle af topmodellerne er det lige før det kræver et større PC kørekort for at betjene alle funktionerne.

Priserne ligger også ofte oppe i nærheden af hvad en computer ville koste. Til gengæld så holder en Husqvarna symaskine i både 10 og 20 år uden problemer og behandler du den ordentligt, så kan den sagtens holde endnu længere.

Populære Husqvarna Symaskine modeller

Husqvarna producerer tre modeller som må siges, at være det mest populære af deres symaskiner. De går under navnene Viking, Emerald og Sapphire.

Nogle af symaskinerne kan dog finde på at hedde ”Viking Sapphire” eller ”Viking Emerald”, så det kan let være lidt forvirrende at finde ud af. I bund og grund er navnet heller ikke det vigtigste, men derimod om symaskinen kan det du står og har behov for.

Det er jo ikke ligegyldigt om du har brug for en almindelig symaskine, en overlocker eller en broderimaskine.

Billige Husqvarna symaskiner

Selvom Husqvarnas symaskiner ikke er billige, så er der alligevel masser af muligheder for at anskaffe sig en billig symaskine hvis man kan leve med, at det ikke er en helt ny model som aldrig har været brugt.

Billige Husqvarna symaskiner

Fordi symaskiner netop kan holde i både 10 og 20 år hvis man passer godt på dem, så er der også utallige brugte symaskiner til salg både online og i diverse lokalaviser.

Mange folk der holder meget af at sy kan godt finde på at skifte maskine efter måske 5 eller 10 år og så står de tilbage med symaskiner som de ikke længere har brug for og som bare står og fylder.

De bliver derfor ofte sat til salg for en brøkdel af prisen og hvis du kigger nærmere i f.eks. den blå avis eller diverse online auktioner, så vil de finde et pænt udvalg af både Husqvarna symaskiner, men også modeller fra Singer og Pfaff.

Hvad en billig symaskine skal koste er desværre ikke så let at sige noget om da det kommer helt an på modellen, tilstanden og alderen. Topmodellerne indenfor symaskiner vil stadig efter 10 år koste en helt del, men derfor kan det stadig anses for billigt hvis du sparer 80% i forhold til hvad den kostede fra ny.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *