Hvis du står og mangler en campingvogn, så har du som udgangspunkt et hav af muligheder foran dig. Det er først i det øjeblik, at du begynder at stille krav, at mængden af campingvogne du kan vælge imellem bliver drastisk formindsket. Inden vi begynder at stille krav, så er der to hovedgrupper af vogne, dem der er nye og dem der er brugt. De brugte vil naturligvis være de billigste, men fordi de har været ejet og i brug før, så er muligheden for at der er skavanker også større.
Brugte campingvogne hos forhandlere
Et af de steder du kan finde brugte campingvogne er hos de autoriserede forhandlere. Der er en del forhandlere der kører med det tilbud, at de vil købe din gamle campingvogn af dig hvis du samtidig vælger at købe en ny model hos dem. Det er præcis det samme som mange bilforretninger gør brug af.
For at komme af med alle de brugte campingvogne som forhandlerne samler sammen, bliver de solgt på udsalg eller på auktioner. Det eneste forhandleren går op i er, at han får den samme eller en bedre pris for den gamle model. Som regel ved forhandlerne godt hvad ting kan sælges til og derfor er det heller ikke så tit at det koster dem penge.
Så står du og mangler en brugt campingvogn, så hør hos et par af de nærmeste campingvognsforhandlere om de har nogle brugte modeller stående som de alligevel skal sælge. På den måde får du også lidt sikkerhed hvis der er noget galt med den, da du så kan tage den tilbage til forhandleren.
Køb en brugt campingvogn privat
Et alternativ til at købe brugte campingvogne hos forhandlere er, at købe dem privat. Fordelen ved at købe privat er, at du ofte sparer en hel del penge og hvis du har forstand på hvad campingvogne må koste, så kan du også hurtigt finde de tilbud der giver dig mest for pengene. Ulempen ved at handle privat er blandt andet at du ikke har den samme form for garanti som du får hos en forhandler. Derudover kan det også betyde, at du skal ud på nogle længere køreture, da private normalt kun har en brugt campingvogn til salg af gangen, mens forhandlere gerne har flere,
Spar penge på køb af campingvogn
Det er ikke billigt at anskaffe sig en campingvogn og derfor kan det godt betale sig, at bruge lidt tid på at undersøge hvad der er på markedet og specielt hvis du leder efter en mulighed for at købe brugt. Det bedste tilbud du kan finde er de folk der bare skal af med vognen hurtigst muligt. Måske er de ved at flyttet til udlandet eller også er der bare ikke plads til at have den stående. Folk der sælger noget bare for at komme af med det er gerne villige til at gå langt ned i pris.
Men hvis ikke du er så heldig at finde den perfekte sælger, så skal du hente din indre købmand frem. I bund og grund handler det hele om at forhandle og hvis du ikke er i stand til at handle campingvognen ned i pris, så se om ikke du kan få nogle ekstra ting oveni. Kaffemaskine, toaster, køleskab, aircondition og hvad du ellers kan finde på vil alt sammen forøge den totale værdi af det du køber.
