Når invitationen dumper ind af døren, så melder spørgsmålet sig om, hvad fødselaren eller brudeparret skal have i gave. Samme spørgsmål opstår ved jubilæer, jul og lign. Mange mennesker mangler ikke rigtig noget, da de fleste køber de ting de mangler løbende. Mange voksne er veletablerede med godt forsynede hjem og trænger ikke til mere service eller flere nipsting. Her er smartboxen et godt alternativ.
Hvad er en SmartBox
En smartbox er en firkantet flad æske, som indeholder et gavekort til en oplevelse. I æsken ligger der foruden voucheren til oplevelsen en bog, der beskriver de forskellige oplevelser, man kan vælge imellem. Det kan være alt fra action til en middag for to. Dog vælges der kategori ved køb af en smartbox. Det vil sige, at du ved købet vælger, om det skal være et weekendophold, middag, brunch, action etc. På den måde kan modtage vælge mellem en hel palette af muligheder inden for den valgte kategori.
Et eksempel:
Du får en smartbox, der tilbyder en overnatning for to personer. Inden i boksen finder du voucheren, som er gavekortet samt en bog med alle de hoteller, du kan vælge imellem. Hvert hotel er beskrevet, og det er nøje beskrevet, hvad gavekortet dækker. Herefter kan du i ro og mag vælge et sted, og derefter skal det bare bookes. Husk at oplyse at du betaler med et smartbox gavekort.
Hvilke slags smartbox findes der ?
Der findes 17 forskellige smartboxes, der koster fra 199 kr. til 2.249 kr. Prisen varierer naturligvis efter hvad oplevelse, du går efter. En weekendtur i Europa er dyrere end ølsmagning.
- Gastronomi koster 699 kr. og giver en middag for to personer dog ekskl. drikkevarer
- Verdenskøkkenet koster 549 kr. Med den kan modtageren nyde en middag på en udenlandsk restaurant (drikkevarer er ikke inkluderet)
- Brunch with bubbles til 299 kr. giver en brunch for to personer med et glas mousserende vin.
- Brasserie koster 499 kr. og giver en middag for to personer på et brasserie et sted i landet
- Smag på Danmark koster 349 kr. og giver en frokostanretning for to personer. Kan dog først købes fra slutningen af juni 2010.
- Oplev Europa er den dyreste til 2.249 kr., men her får man også to overnatninger for to personer inkl. morgenmad i en europæisk storby
- Weekend i Paris koster 1.399 kr., og som navnet antyder ,får du her 1-3 overnatninger i Paris med morgenmad, men ekskl. transport
- Romantisk weekend giver for 1.999 kr. en eller to overnatninger for to personer inkl. en middag og morgenmad.
- Charmerende weekend koster 899 kr. og giver modtageren lov til at vælge en overnatning for to personer inkl. morgenmad et sted i landet.
- Adventure koster 549 kr. og giver en adventureoplevelser for en eller to personer. Man kan vælge mellem alt fra gokart til paragliding.
- Action koster 1.099 kr. og giver en oplevelse for to personer spændende fra rallykørsel til en 8 timers fisketur
- Smuk og dejlig koster 399 kr. og giver en behandling for en person på en skønhedsklinik
- Spa og Velvære koster 999 kr. og giver adgang for to personer til et wellnesscenter inkl. en behandling f.eks. massage
- En skøn behandling koster 549 kr. og giver en ansigts- eller kropsbehandling for en person
- Vinoplevelse koster 299 kr. og modtageren kan her nyde en vinsmagning med en snack for to personer
- Ølsmagning koster 299 kr. og giver en hyggelig aften med ølsmagning på en bar eller et bryghus
- Happy day er den billigste smartbox og koster 199 kr. For den pris får 2 personer adgang til et museum, chokoladesmagning eller prøvetimer i yoga.
Hvor køber man SmartBox?
www.smartbox.dk her kan du købe alle de forskellige typer smartboxes, der findes. Du kan også forlænge holdbarheden af din smartbox eller bytte til en anden mod betaling af evt. prisforskel. De vejleder dig til hvordan.
I supermarkeder (ikke lavpris supermarkeder) f.eks. Kvickly kan du også købe smartbox, men deres udvalg er som oftest begrænset til de mest populære, og det er kun nogle butikker, der fører smartbox.
Derfor kan det være lidt besværligt at finde dem her.
Bog & Idé fører et udvalg af smartboxes, men heller ikke alle typer.
Priserne er ens overalt, så udvalget og den nemmeste tilgang bør være det, der besvarer spørgsmålet ”hvor køber man smartbox”. Jeg vil sige, at www.smartbox.dk er mit foretrukne sted at handle smartbox, og jeg er både en trofast kunde og glad modtager.
