Hvor køber man skildpadder?

Inden du begynder at lede efter hvor man kan købe skildpadder, så er det en god ide, at bruge lidt tid på at finde ud af hvad det kræver at have en skildpadde og at du finder ud af hvilken type skildpadde det er du gerne vil have. Der findes rigtig mange forskellige arter og det er langt fra alle skildpadder der egner sig til at blive holdt som kæledyr. Derudover, så skal man huske på, at skildpadder gerne blive meget gamle og derfor er det ikke helt som at have en hund som måske lever 10-15 år, for skildpadder kan godt gå hen og blive 50 år eller mere.

Køb af skildpadder


Hvis du ikke ved ret meget om skildpadder som kæledyr, så vil vi anbefale, at du først bruger lidt tid på at låne et par bøger omkring dem på biblioteket. Du kan naturligvis også besøge en boghandel og finde bøger omkring skildpadder som kæledyr, men hvis du nu finder ud af, at det alligevel ikke er noget for dig, så er det billigere at have lånt dem på biblioteket. Ved at bruge lidt tid på at sætte dig ind i emnet, så er du også meget bedre forberedt når du skal ud og købe din første skildpadde.

Skildpadde hos dyrehandel


Er du stadig fast besluttet på at købe en lille skildpadde som kæledyr, så har du rig mulighed for at finde dem i langt de fleste større dyrehandler. Det er ikke alle butikker der har dem, men i rigtig mange hvor de også sælger fisk vil du kunne finde dem. Er det en helt speciel art du leder efter, så kan det være, at du bliver nødt til at ringe rundt til lidt flere dyrehandlere inden du finder en butik der har den art du leder efter. Du kan blandt andet finde en liste over dyrehandlere i den gule fagbog eller på nettet via enten DeGuleSider eller Krak.

Køb af skildpadde hos private

Som alle andre dyr, så får skildpadder også unger og derfor er der mange af de mennesker der i dag ejer skildpadder som indimellem får unger som de gerne vil sælge. Inden du vælger at købe hos en privat, så er det en god ide at have læst de bøger vi har omtalt ovenfor, så du bedre kan vurdere om de har behandlet skildpadderne ordentligt.

At købe hos en privat er muligvis billigere end at købe hos en dyrehandel, men til gengæld kan du ikke være sikker på at få helt den samme rådgivning som en professionel kan give dig. Du kan dog også være heldig at falde over en entusiast som ved en masse og som meget gerne vil hjælpe dig.

Desværre er det ikke helt så let at finde private som sælger skildpadder som det er at finde dyrehandlere, men der findes masser af aviser som indimellem har annoncer og ellers er Den Blå Avis et rigtig godt bud. Du skal blot kigge i deres krybdyrs sektion.

Leder du efter en helt bestemt art skildpadde, så findes der også klubber for ejere af skildpadder og her vil du helt sikkert kunne finde både god hjælp til hvordan man bedst har en padde som kæledyr, men også et fantastisk netværk af mennesker som kan hjælpe dig med at finde en skildpaddeunge af den art du gerne vil købe.

Relaterede artikler: