Vi skal ikke mange år tilbage i tiden for at finde et hav af forskellige taletidskort og masser af selskaber der udbød dem. Desværre er de fleste teleselskaber gået væk fra at tilbyde taletidskort og der er der mere end en grund til. Den mest oplagte er, at det er lettere at holde på kunderne når man ikke tilbyder at de kan købe taletidskort i diverse kiosker og på tankstationer, men derimod i stedet skal oprette sig som kunde og ”tanke op” over nettet. Det er absolut smart at man kan fylde sin mobiltelefon op via Internettet, men der er også nogle ulemper.
Fordelen ved taletidskort
En af de smart ting ved at kunne købe taletidskort var, at man blot tog sin oplåste mobiltelefon, gik ind i en kiosk og betale 100 kroner for et taletidskort. Så fik man et telefonnummer (som hørte til kortet) og man kunne ringe og skrive sms’er for de 100 kroner. Ingen kontrakter, ingen bindinger og intet besvær. Desværre var der mange der fandt ud af, at numrene derfor heller ikke kunne spores tilbage til dig og derfor begyndte kriminelle og andre med kedelige hensigter at benytte taletidskort til disse formål. Det er nok ikke den primære grund til at det er svært at finde steder at købe taletidskort i dag, men det har helt sikkert haft en medvirkende årsag.
Telenor tilbyder stadig taletidskort
Det eneste sted vi har kunnet finde hvor det rent faktisk er muligt at købe taletidskort er hos Telenor. På deres hjemmeside kan du læse mere om hvor man køber taletidskort.
Kort fortalt så starter du med at købe en startpakke og heri ligger nok, at du skal registreres på en eller anden måde så de ved hvem du er. Det er helt sikkert for at begrænse kriminel aktivitet hvor man kan være anonym som det var muligt i de tidligere versioner af taletidskortene.
Herefter kan du så købe yderligere taletidskort ved at gå ind i en af Telenors butikker og lige pt. Tilbyder de 6 forskellige taletidskort. Alle kortene tilbyder at du får taletid for et højere beløb end det du betaler, men grunden til at de kan gøre det er, at du blot betaler en højere minutpris når du ringer. Så prismæssigt er der ikke nødvendigvis nogen fordel i at gøre det på den måde.
Alle andre teleudbydere tilbyder optankning
I princippet er det Telenor gør præcis det samme som de andre udbydere gør. Forskellen er blot, at du kan købe taletiden i deres butikker i stedet for at skulle på nettet for at tanke op. Umiddelbart bør det ikke være interessant for mange andre end de få som ikke bruger internettet eller som ikke tør foretage transaktioner over nettet, men hellere vil ned i en butik og betale med kontakter eller Dankort.
TDC, 3, Telia, CBB og alle de andre teleselskaber tilbyder alle, at du kan købe en løsning hos dem som fungerer på samme måde som et taletidskort, men hvor du blot indbetaler pengene via nettet og beholder dit telefonnummer i stedet for at gå ned i en butik.
At man kan fylde penge på sin mobiltelefon er en rigtig smart ide for folk der har svært ved at styre deres forbrug eller for forældre som betaler deres børns mobiltelefonregninger og som gerne vil have styr på hvad deres forbrug er så det ikke løber løbsk. Ved at indbetale f.eks. 150 kroner om måneden, så kan man styre, at der ikke bliver talt for mere end det. Når pengene er brugt, så kan du ikke længere ringe fra telefonen.
Så de gamle taletidskort som vi kendte dem er afgået ved døden, men de nye muligheder er heller ikke dårlige.
