Efter finanskrisen har flere og flere familier opdaget at det ikke længere er lige så let at gå ned i banken og få et lån på flere millioner til at købe deres drømmebolig eller bare flytte til noget der er større end den toværelses lejlighed de bor i nu med to børn. At bankerne ikke er helt så glade for at låne penge ud har mange forskellige grunde, men en af de vigtigste er, at mange af de familier der går ned i banken ikke har styr på deres egen økonomi. For en bankansat er det et tegn på at du er en usikker investering og derfor bliver det meget sværere at låne penge til en bolig.
Ikke kun boliglån er svære at få
Men det er ikke kun boliglån der er svære at få nede i banken. Også almindelige lån til biler, ferier, studier og lignende ting kan være svære at overbevise banken om. Grunden er ikke så meget hvad pengene skal bruges til, men mere hvad du signalerer til den bankansatte der skal låne dig pengene. Hvis du signalerer, at du ikke har styr på økonomien, har et overforbrug og i øvrigt ikke er helt overbevisende i din forklaring på hvordan du vil betale pengene tilbage, så er det eneste den bankansatte hører at ”du er et potentielt tab af penge”. Og hvis der er noget en bank ikke kan lide, så er det at låne penge til folk der ikke betaler dem tilbage.
Få styr på din økonomi før du går i banken
Den bedste måde at forberede sig til et møde omkring et boliglån eller lignende lån til fast ejendom er, at sørge for at der er styr på økonomien. Du skal vide hvor mange penge du tjener og hvor mange penge du bruger. Sørg for at have lavet et regnskab eller en oversigt der kører minimum et år tilbage og også gerne et budget der kører et år eller to frem.
Det er naturligvis vigtigt at tallene viser noget positivt. Det hjælper ikke at komme ned i banken og vise at du ikke kan finde ud af at spare op og at du i øvrigt at har et overforbrug hver eneste måned og bliver nødt til at optage forbrugslån for at få det hele til at hænge sammen. Hvis det er tilfældet, så spar besværet og kom i gang med at køre en fornuftig økonomi. Den bankansatte vil alligevel ikke tro på at du kan ændre dig fra den ene dag til den anden. Forsøg heller ikke at forklare, at din familie sagtens kan leve for 500 kr. om måneden eller lignende utopiske senarier. Vær ærlig omkring tingene og sig hellere at I bruger lidt mere end I gør. På den måde kan I overraske positivt ved at vise at I har flere penge tilovers end budgettet viser.
At låne penge til en bolig er en seriøs ting og bankerne og realkreditinstitutterne tager det meget seriøst. Det bør du derfor også gøre hvis du gerne vil have succes når du skal låne penge.
