Gennem tiden har millioner af mennesker forsøgt alverdens ting for at tabe sig i vægt. Mange har haft succes med det de har prøvet, men endnu flere har fejlet. Fordi overvægt er så stort et problem for mange mennesker, så er der også forsøgt opfundet utallige løsninger til hvordan man lettest kan smide nogle kilo og komme af med den overskydende vægt. Rigtig mange vægttabs vidunder kure har ikke været andet end opspind (løgn), men indimellem er der nogle nye ting som rent faktisk kan hjælpe mennesker til at opnå et fornuftigt vægttab. Blandt dem er hypnose en af de senere løsninger.
Hypnose vægttab – virker det?
Der er altid et interessant spørgsmål at stille om noget virker og specielt når det kommer til emnet omkring at tabe sig i vægt. For svaret er, at det virker for nogen men ikke for andre og i de fleste tilfælde har det ikke noget med selve metoden at gøre, men derimod personer der forsøger at bruge metoden. Rigtig mange mennesker er dagligt på en eller anden form for vægttabs kur, men glemmer (eller tilsidesætter bevidst) at for at den kan virke, så skal den følges dagligt og hele tiden og ikke kun engang imellem når det lige passer ind. F.eks. er weekender ikke en ”helle” som tillader dig at æde løs.
Det fungerer på samme måde med hypnose i forbindelse med et vægttab. Ikke nok med at du skal være klar til at blive hypnotiseret, men du skal også stole på din hypnotisør og så i øvrigt følge de råd du får. Hypnose alene får dig ikke til at tabe dig i vægt og uanset hvordan du vender og drejer det, så er din vægt et udtryk for kalorier ind og kalorier ud.
Hypnose kan mindske trangen til at spise
Problemet for mange mennesker der døjer med overvægt er, at de ikke kan lade være med at spise mere end deres krop kan nå at forbrænde i løbet af en dag. Når man spiser mere end man forbrænder, så lagrer kroppen de resterende kalorier som fedt i kroppens fedtdepoter. Hypnose er ment som en hjælp til at mindske den trang du har til at spise mere end du burde. Sult eller trang til at spise er noget der ”opfindes” i hjernen og det er derfor også her at den trang skal ændres eller fjernes. Det er blandt andet det en hypnotisør går ind og arbejder med.
Vægttabshypnose virker dog aldrig bedre, end at hvis du fortsætter med at spise mere end din krop forbrænder, så bliver du ved med at tage på i vægt.
En ting som godt nok går lidt udover vægttabshypnose er, at du også via hypnose kan blive inspireret til at være mere fysisk aktiv i form af sport og trangen til at komme ud og røre dig. Den del hjælper naturligvis ikke på mængden af mad (og usunde ting) du indtager, men det gør, at du kommer til at forbrænde flere kalorier og at du kommer i bedre form, hvilket har en masse andre positiv fordele udover at du taber dig i vægt.
