På en måde er det dejligt, at alle ting er blevet så nemme med udbredelsen af Internettet, men på andre punkter kan det også være lidt farligt hvis man ikke kan finde ud af at styre det. Blandt andet har vi indenfor de seneste år set en eksplosion af muligheder for Internet lån og andre former for hurtige lån som virker tillokkende på rigtig mange mennesker som i forvejen er på vej i økonomisk uføre. Så den positive side er, at det er nemt og fleksibelt, men den negative side er også, at det måske er for nemt til at nogle mennesker kan modstå fristelsen.
At optage et Internet lån via computeren
I princippet er der ikke en enkelt ting som hedder Internetlån, men det er derimod mere et begreb som bruges om den metode folk bruger til at optage lånet på. Bankerne arbejder hårdt på, at flest mulige kunder skal til at benytte netbanken til alle deres bankforretninger og det gælder uanset om det er valutaomvekslinger eller om det er optagelse af forbrugslån eller lån til huset. Ved at få flere til at bruge Internettet som deres vej ind, så kan bankerne spare penge på medarbejdere og på dyre filialer.
Et Internetlån er farligt fordi…
Udfordringen jeg ser ved at låne penge via sin computer er, at man kan gøre det lige så snart lysten eller trangen er der. Men at handle ud fra spontane følelser har sjældent være en god økonomisk ide og derfor har det altid været en god ide, at man skulle vente et par dage inden man kunne komme til at snakke med sin bankrådgiver omkring de penge man gerne ville låne.
En anden ting som kan give problemer med Internetlån er, de udelukkende vil kunne basere sig på de tal der bliver rapporteret. Der findes nogle firmaer der yder lån uden sikkerhed, men de fleste vil gerne lave nogle forskellige checks, så de er sikre på, at de kommer til at få deres penge tilbage igen. Noget som i bund og grund giver god mening.
Denne fremgangsmåde gør, at du i princippet kan havne i en situation hvor det ikke er muligt at optaget et Internet lån fordi dine tal ikke passer ind i den formel som bruges på de forskellige hjemmesider hvor du kan taste dine tal ind. Det hele bliver styret af en computer og der vil være en del mennesker der kan komme i klemme på denne bekostning. Havde det været et menneske man havde siddet overfor, så kunne svaret meget vel være blevet det sammen, men det havde i den mindste været lettere at tale om tingene og finde en måde til at kunne løse det problem der måtte være. Samtidig kunne en person også fortælle dig, hvis de mente at du var helt galt på den og at du burde overveje om det i det hele var en god ide at optage flere lån. Den slags kan man desværre endnu ikke få fra en computer.
