Har du netop fået Bauhaus kataloget ind af døren, så vil du på forsiden se, at Bauhaus sælger en stor Kingstone gasgrill til en pris på kun 3.495 kroner, hvilket er langt under normalprisen. Kingstone grillen er ikke for nybegynderen eller i hvert fald ikke for den grillmester der vil starte i det små. Udover at den har sin fysiske størrelse, så kommer den også med hele 3 brændere, termometer, 2 sideborde og så er den på hjul så du kan flytte den rundt efter behov.
Grill med roterende spyd
Udover at der er tale om en rigtig lækker gasgrill til en meget fordelagtig pris, så har denne specifikke model også den fordel, at den har et roterende spyd. Normalt er det kun noget man finder på meget dyrere modeller når der tales om en gasgrill og kigger man f.eks. på hvad de kendte Weber skal have for en model med tilsvarende funktioner, så er vi oppe på en pris der hedder et sted mellem 10 – 15.000 kroner. Det er jo alligevel en betydelig forskel. Du ville kunne købe 3-4 af Kingstone gasgrillen i Bauhaus for den samme pris som én Weber.
Ekstra nedsat gasgrill hvis du er heldig
Følger man lidt med på Grillguru.dk, så kan man læse om en anden ivrig grill entusiast der har set den omtalte Kingstone gasgrill til kun 2.999 kroner i Bauhaus i Randers. I forhallen står den til de reklamerede 3.495 kroner, men inde i butikken er den altså sat yderligere 500 kroner ned. Om det er en fejl skal jeg ikke kunne sige, men hvis du bor i nærheden af Bauhaus i Randers, så er det da værd at undersøge nærmere.
Brugeroplevelserne ved brug af denne grill har også været overvejende positive og blandt andet er grillen rost for sine mange indstillinger af diverse riste, den er hurtig til at tænde og vurderes til at være et attraktivt supplement til en kulgrill. Specielt når man tager prisen i betragtning.
Nogle enkelte klagepunkter er blandt andet at den fylder rigtig godt i landskabet. En enkelt bruger i førnævnte forum nævner, at han havde brug for en trailer for at fragte grillen hjem da den næsten fyldte en hel palle. Udover at det naturligvis kan være en kedelig overraskelse hvis man ikke er forberedt på det, så vil jeg da ellers mene, at en stor grill kun er at betragte som en fordel.
En enkelt bruger nævnte også, at brugsmanualen ikke var specielt brugervenlig, men det lykkedes ham alligevel at samle grillen og få den i gang, så helt skidt kan det ikke have været.
Konklusion
Bortset fra nogle små udfordringer med størrelsen på grillen og brugsforvirringen, så er bedømmelserne af Bauhaus Kingstone gasgrillen yderst positive. Selv fra grill entusiaster er udtalelserne positive og på trods af at mange sværger til Weber, så er Kingstone grillen anset for at være et værdigt alternativ til en LANGT bedre pris. Uanset om du kan købe den til 3.495 eller 2.999 kroner, så er det et attraktivt køb.
