Konfirmationsindbydelser – Tips og gode råd

Når du står foran at skulle invitere gæster til den kommende information, så er der nogle basale ting der er værd at huske på. Har du ikke alle disse ting med, så bliver invitationen ikke så god som du sikkert gerne vil have den til. Nedenfor har vi derfor lavet en liste over de ting du skal huske når du skriver indbydelser og til slut vil vi kigge nærmere på hvor du kan finde ideer og inspiration til hvordan konfirmationsindbydelser kan komme til at se ud hvis man er lidt kreativ.

Indbydelser – De vigtige ting

Som sagt lyder det nok meget banalt, men alligevel oplever vi gang på gang, at folk har for travlt (eller bare ikke tænker sig om) når de skriver og udsender deres indbydelser. Så her kommer vores tip til hvad der som minimum bør stå når du inviterer til konfirmation:

  • Anledningen
  • Hvem det er til
  • Hvilken kirke, adresse og hvad tid
  • Adr. på selve festen og hvad tid den starter
  • Evt. dresscode
  • Evt. ønskeseddel
  • Hvem det er fra
  • Svar Udbedes informationer – tlf, e-mail og seneste dato

Selvom ovenstående kun er 8 punkter, så vil 8 ud af 10 konfirmationsindbydelser i dag have glemt op til flere af dem. Specielt ting som adresse og SU informationer er noget som folk tit ikke tænker over.

Kreativ eller enkel indbydelse?

Udover at ovenstående informationer skal være på plads, så kan du vælge at udfolde dine kreative evner. En invitation kan i princippet indeholde alle de ting du synes kunne være sjove at have med i den og derfor vil du også se, at nogle indeholder vers, nogle indeholder billeder af konfirmanden og igen andre er håndlavede i ”konfirmationstemaer”.

Men når nu du går i gang, så glem ikke de 8 ovenstående punkter. De skal have tydeligt og svære at overse og så må de kreative udfoldelser komme i anden række.

Hvor henter man inspiration?
Det første sted mange starter er ved at kigge på gamle indbydelser man har modtaget fra konfirmationer man har været til igennem tiderne. Er du ikke blandt dem der gemmer deres gamle indbydelser, så er internettet din ven i nøden.

Du kan naturligvis også vælge at gå på biblioteket og finde bøger omkring hvordan man producerer sine egne fantastiske indbydelser, men det er jo lidt mere besværligt.

Inspiration kommer gerne fra at se billeder og heldigvis har Google en billedsøgemaskine der kan hjælpe dig. Klik her for at se flere tusind indbydelser til konfirmationer mv. Bemærk, at alle billeder er ejet af andre mennesker, så du har ikke lov til at bruge dem direkte uden først at spørge om lov. Det betyder dog ikke, at du ikke kan hente inspiration og så producere dine egne unikke versioner.

Find Konfirmationsindbydelser på Google

Hvis du stadig ikke har fundet nok inspiration, så kommer der også flere tusind resultater på konfirmationsinvitationer hvis man søger på Bing.

Sidst men ikke mindst, så husk ikke at være for sent ude. Mange bruger så meget energi på at tænke over hvordan invitationerne skal se ud og hvad de kan/bør indeholde og derfor ender det gerne med, at de bliver sendt ud alt for sent.

Det er langt bedre, at gå på posthuset og købe nogle standard invitationer og sikre, at de kommer ud i ordentlig tid, end at du får dem sendt ud i sidste øjeblik og dermed risikerer, at folk har lavet andre planer og dermed ikke kan komme og fejre konfirmationen.

Relaterede artikler: