Hvis du følger lidt med i aviserne og i nyhederne på TV, så har du sikkert også lagt mærke til, at det indimellem omtales, at investeringer i ejendomme kan være en god ide som har gjort mange mennesker til rigtig rige personer. Indlægget i avisen eller i fjernsynet er dog ofte for kort til at fortælle den fulde historie og kan derfor kun give dig slutresultatet. Desværre får det historierne til at virke mere rosenrøde end de i virkeligheden er, for det at investere i ejendomme er ikke lettere end alle mulige andre håndværk.
Lær at investere i en ejendom
Som så mange andre ting kræver det øvelse for at man bliver god til noget. Kun meget få mennesker er født med et særligt talent og kan undlade at træne for at blive god til noget. Indtil nu har jeg ikke nogensinde hørt om nogen der var gode til at investere i ejendomme fra de var helt små, så ud fra det antager jeg, at dem der har skabt flotte resultater med investering i ejendom, har lært det over en kortere eller længere periode. Heldigvis findes der en masse bøger omkring ejendomsinvesteringer og du kan derfor komme i gang med at lære det uden at det koster dig andet end en tur på biblioteket.
Ejendomsspekulation, fornuft eller held?
Mange mennesker har i de sidste 10 år troet, at det kunne gå på vandet og at det eneste det krævede at investere i ejendomme var, at man købte dem, ventede lidt og så solgte dem igen med fortjeneste. I en kortere periode var det også rigtigt, men i bund og grund havde det ikke noget med sund forretningsstrategi at gøre. I sin enkelthed var der tale om lotteri hvor man håbede på at noget sted i værdi af sig selv. Man glemte at huske på det gamle ordsprog om at ”intet kommer at intet”.
Det fornuftige alternativ var at lære hvad det var man havde med at gøre. Der er ingen tvivl om at man kan tjene mange penge på at investere i en ejendom, men det skal læres først. Ingen lærer et håndværk på en dag, så hvorfor skulle det gælde for ejendomsinvestorer?
Udover at låne bøger på biblioteket, så er der en del forskellige kurser i Danmark og udlandet omkring investeringer i ejendomme. Inden du melder dig til et kursus, så kan det være en fordel at du undersøger hvem underviseren er. Det bedste er en der rent faktisk at tjent penge på at investere i ejendomme og ikke blot en der kan en masse teori. Bøger er rigtig gode, men praktisk erfaring er altid påkrævet for at få det bedste resultat.
