Lej en trailer – spar penge på at leje den online

Lej en trailer – spar penge på at leje den onlineSkal weekenden bruges med at flytte tunge flyttekasser for naboen, kører haveaffaldet på genbrugspladsen eller hente den nye sofa i Ikea, så er du sikker fristet til at stoppe ved tankstationen med skiltet ”Lej en trailer.”

Men hvis du falder for fristelsen, og lejer en trailer på den nærmeste tankstation, kommer du let til at betale alt for meget for den.

På nettet kan du til gengæld finde masser af hjemmesider, der reklamerer med ”Lej en trailer billigt”. Og det er der alt mulig grund til at gøre.

Lej en trailer for 0 kroner

På hjemmesiden freetrailer.dk koster det nul kroner at leje en trailer en enkelt dag. Fordi trailerne er reklamesponsoreret slipper du for at betale andet end 15 kroner i onlinegebyr for at booke traileren. Du kan endda bare book online.

Trailerne fra freetrailer kan hentes 80 steder i landet og kommer eksempelvis fra Silvan, Ikea, Biva eller Bilka. Og selvfølgelig skal du ikke købe noget, det sted hvor du afhenter traileren, når du på forhånd har booket gennem freetrailer.

Hvis du skal bruge traileren mere end en dag, kan du forlænge lejeperioden hos freetrailer for 185 kroner i døgnet ekstra.

Få mere plads og billig trailer

Har du ofte brug for en trailer og er ved at være træt af de mange flyttekasser og andet gammelt bras på loftet, du alligevel gerne vil gemme, så kan det være en løsning at leje et depot-rum ude i byen hos nogle af de virksomheder, der udlejer ”lagerplads” til private.

Få mere plads og billig trailer
Har du nemlig sådan et rum, har du også mulighed for at leje trailere utroligt billigt. Hos Boxit, der har lagerplads ni større byer, kan du eksempelvis leje en stor lukket trailer for 5 kroner, hvis du har et depot-rum hos dem.

Men selv hvis du lader kasserne stå på loftet og ikke lejer ekstra plads hos eksempelvis Boxit, kan du stadig leje trailere til billige penge hos mange af virksomhederne, der tilbyder lagerplads.