Din mobiltelefon – mere behøver du ikke, hvis du akut står og mangler et mindre lån for at få økonomien til at hænge sammen. Mobillån eller SMS-lån er blevet utroligt populære det seneste år, for nu er det ikke længere nødvendigt at skulle en tur i banken og snakke for sin syge moster. Nu skal der ikke mere end et par SMS’er til, før du kan have 500 – 3000 kr. ekstra på kontoen.
Mobillån har endda den fordel, at pengene kan være overført til din konto inden for kort tid. Nogle selskaber reklamerer med 15 minutters ventetid, mens andre siger, at der går et par timer, inden pengene er klar til brug.
Så nemt er mobillån
Det er nemt at låne penge på mobilen. Første gang kan det godt betale sig at bruge lidt tid på nettet og finde den udbyder af det mobillån, der tiltaler dig mest. Kig på efter ÅOP, rente og ydelser. Ring eventuelt til deres kundeservice. Tager de ikke telefonen, skal du måske kigge efter en anden udbyder.
Når du har fundet et selskab, du er tilfreds med, sender du en SMS og får ofte en låneansøgning tilbage, der skal udfyldes. Nogle steder sender du i stedet alle låneinformationerne i første besked. Når du er godkendt til at låne penge, får du en SMS retur, og pengene bliver sat ind på din konto.
Pas på renterne
Når pengene nu står på kontoen, er man fristet til at bruge dem – og det er også helt okay. Det er bare vigtigt at huske at afdrage de lånte kroner, for mobillån er dyre – især hvis man ikke får betalt tilbage til tiden.
Men hvis man uheldigvis ikke får betalt lånet tilbage rettidigt, begynder renterne for alvor at tikke opad. Der er set eksempler på renter helt op på som 5000 %. Et lån på 500 kr. kan dermed vokse sig op på 25.500 kr.
Er du derimod overbevist om, at du kan betale pengene tilbage inden for den næste måned, er der ingen renter på mobillånene. Til gengæld betaler man et gebyr per lån. Men tjek gebyrerne for dit mobillån – de kan variere, men ligger typisk omkring 300 kr. for at låne 1.000 kr., 450 kr. i gebyr for 2000 kr. og 600 kr. for et lån på 3.000 kr.
Vær også opmærksom på, at man nogle steder kan låne fra 500 til 2000 kroner per sms de første par gange. Når man så fra tidligere lån har bevist, at man er i stand til at betale sin gæld til tiden, kan man låne op til 3000 kroner på SMS.
