Priser På Fyringsolie – Hvor Finder Man Den Billigste Fyringsolie?

Der er vist ikke nogen der kan være i tvivl om, at olie, diesel og benzin er steget til urimelige priser og at det desværre ikke ser ud til, at priserne kommer til at falde særlig meget lige foreløbigt. I denne gren af fossile brændsler har vi også fyringsolie som mange huse i Danmark bliver opvarmet med. Når vejret bliver koldt, så skal der fyres ekstra op og så bliver olien brændt hurtigere og hurtigere af. Det betyder derfor også, at familier der ikke vil gå rundt i deres hjem og fryse, må af med flere penge pr. år.

Kan man overhovedet finde billig fyringsolie?

Med den kolde vinter vi har haft, vil mange mennesker komme til at kunne se det på deres årlige omkostning. For mange vil det desværre nok komme som en uventet overraskelse hvor mange penge det egentlig er, de har brugt for at kunne holde varmen i deres hjem. Netop derfor er flere og flere også begyndt at lede efter, hvor de kan købe billigere fyringsolie og hvor der eventuelt kan være penge at spare. Desværre har mange måtte konstatere, at der ikke er ret meget at hente.

Abonnementsaftaler på fyringsolie

Der er nogle af de store olieselskaber, som blandt andet sælger fyringsolie, der tilbyder at deres kunder kan binde sig til en form for abonnementsaftaler, hvilket betyder at prisen kan holdes nogenlunde stabil. Det gode er, at hvis prisen på olie stiger, så kan du købe den billigere end hvis du ikke havde lavet aftalen, men på den anden side løber du også en risiko, at hvis prisen på fyringsolie falder, så er du forpligtet til at betale mere for olien end hvis du ikke havde lavet aftalen.

Hvis man vælger at indgå sådan en aftale, så skal man altid huske på, at olieselskaberne i de fleste tilfælde er bedre til at gætte end du er og derfor vil det oftest være dem selv der tjener de fleste penge på den slags aftaler. Dermed ikke sagt, at du ikke skal lave en sådan aftale. Der kan være nogen beroligende i at vide, at prisen på årets forbrug ikke kan overstige en vis pris pr. liter. Det gør det måske også lidt lettere at lave et budget.

En sidste ting som du bør undgå er at snyde. Der er mange mennesker der har forsøgt at snyde ved at komme alverdens underlige ting i deres olietank for at forsøge at spare på omkostningen til fyringsolie. I langt de fleste tilfælde er det endt med, at fyret er blevet ødelagt og så er den besparelse meget hurtigt brugt op og mere til.

Niveauet for fyringsolie priser

Vi vil alle sammen gerne have billig fyringsolie og derfor kan det også godt betale sig, at bruge lidt tid på at se hvad der tilbydes hos de forskellige leverandører. Som nævnt varierer priserne og vil du have den optimale løsning, så skal du skifte leverandør ofte. Selskaberne forsøger naturligvis at binde dig til nogle aftaler i det omfang det er muligt for dem.

Et godt sted at starte når du leder efter gode priser på fyringsolie er hos EOF.dk. På deres hjemmeside er der en oversigt over udviklingen i priserne på fyringsolie over de sidste mange år. Priserne er korrigeret for inflation og kigger du eksempelvis på tallene for 2010, så kan du i kolonnen ”fast forbrugerpris”, så at prisen har svinget mellem 9-10.000 kroner (prisen er for 1000 liter fyringsolie).

Men den statistiske pris kan man kun bruge som et udgangspunkt for at finde ud af hvornår noget er billigt eller dyrt. Den videre søgning skal ske hos de enkelte selskaber der leverer fyringsolie til slutbrugeren.

Oversigt så du kan finde den billigste fyringsolie

Nedenfor finder du links til alle de leverandører af fyringsolie vi kender til. Desværre er det ikke muligt at give dig et overblik over hvem der er billigst her på siden, da priserne ændrer sig hver eneste dag og der kan være specielle tilbud der gør, at det bedre kan betale sig at bestille hos den ene leverandør frem for den anden. Du bliver derfor nødt til selv at besøge hver enkelt for at danne dig et overblik over dagprisen på fyringsolie lige nu.

Leverandørerne står i alfabetisk rækkefølge og ikke i rækkefølge efter hvilke fyringsolie priser de har.

De ovenstående 20 leverandører er dem vi kinder til, men kender du til en leverandør der ikke star på listen, så hører vi meget gerne om det. Skriv din kommentar herunder så vi alle kan finde den billigste fyringsolie til vores fyr.

Relaterede artikler:

13 comments to Priser På Fyringsolie – Hvor Finder Man Den Billigste Fyringsolie?

  • Gisela Langholz

    Alletiders levering af olie. De kommer når det er aftalt. Glimrende service. Bedre kan man ikke få det.

  • Mikael

    Hej Gisela, hvem tænker du specifikt på?

  • Gisela Langholz

    Hov, det glemte jeg lige at skrive i min begejstring. Det drejer sig om http://www.lavprisolie.dk

  • Mikael

    Hej Gisela, det er vel bare en anden hjemmeside DCCenergi har (ikke at det er skidt)?

    Er det iøvrigt Dong der står bag DCCenergi?

  • Gisela Langholz

    Hej
    Nej det er ikke Dong der står bag DCCenergi.

  • Mikael

    Nå okay. Jeg kunne bare se, at du var medarbejder hos Dong, så jeg tænkte, at det måske var derfor du vidste det.

  • Nej det er Rabatolie.dk som DCCenergi også står bag.
    Jeg går ud fra at det er en slags lavpris afdeling, for de rabatordninger de giver er ikke de samme.

  • Mikael

    Hej Magnus, så betyder det bare at de har flere sider. Hvis du kigger hos DK-Hostmaster kan du se at DCCenergi står bag siden.

    Mvh
    Mikael

  • Oh ok. Nej det havde jeg ikke lige tænkt på.
    Men tankevækkende af de så både har DCCenergi, Rabatolie og Lavprisolie. Med forskellige rabatter på alle tre sider.

  • Jesper Christiansen

    Hejsa.
    Jeg kan se at min hjemmeside med salg af fyringsolie ikke er med i din oversigt. Det er webshoppen fyringsolie.com
    Mvh Jesper Christiansen

  • Mikael

    Hej Jesper,

    Tak fordi du gjorde opmærksom på det. Jeg har nu sat din side på listen. Hvis du har lyst så er du meget velkommen til at fortælle læserne hvorfor man netop skal vælge din service/dit produkt frem for alle de andres?

    Mvh
    Mikael

  • Hvor er det kartel-agtigt at ALLE har et minimum på 700 liter.

    Jeg skal sælge mit hus, og gider ikke forære køber en masse olie.

    Kunne jeg bare bestille 400-500 liter, så var jeg sprunget på med det samme.

    Kun lavprisolie.dk tilbyder 500 liter, men så kommer der et leveringsgebyr på…

    Er der nogen der kender et firma, som vil levere 500 liter til dagsprisen?

  • Mikael

    Er helt enig i at der er noget skummelt over den måde det gøres på Kristian. Men jeg forstår ikke helt dit problem?

    Når man sælger hus, så medtages en evt. oliebeholdning på den opgørelse der laves mellem køber og sælger, så køber kommer til at betale for hele beholdningen uanset.

    mvh
    Mikael

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>