Selv efter en dansk sommer hvor vejret i perioder har været rigtig dejligt og hvor solen har skinnet, så kan man alligevel godt trænge til at komme lidt væk og opleve noget andet end danskere, det danske sprog og den danske mad. Derfor vælger mange at rejse væk i enten august eller i efteråret hvor priserne på rejser er væsentligt billigere. For kort tid siden var Star Tours ude og fortælle hvordan august måned altid er fyldt med gode tilbud på billige rejser og at det er den bedste og billigste måned at tage af sted hvis man har mulighed for det.
Egypten er et populært rejsemål
Fordi vejret i Egypten er godt i det meste af året, så er det et meget populært rejsemål for mange turister. Er du mest til den historiske del, så kan du være heldig at finde et stort udvalg i afbudsrejser til Luxor i Egypten hvor der er fyldt med historiske bygninger, skriftruller og hvor stedet emmer af mystik fra gamle tider. Har du aldrig før været i Egypten, så er Luxor et besøg værd hvis du er bare den mindste smule interesseret i de gamle bygninger og historierne om faraoernes virke for tusinder af år siden.
Fest og dykning i Egypten
Hvis du er ung eller bare ikke rigtig synes, at alt den støvede historie er noget for dig, så er heldigvis håb forude. Den anden meget populære fest- og dykkerby er Sharm El Sheikh. Her valfarter folk fra hele verden til for det flotte undersøiske liv og de gode fester på landjorden.
Mange rejseselskaber tilbyder også afbudsrejser til Sharm El Sheikh, men her skal du være mere end almindeligt hurtigt ude, da det ofte er unge mennesker på en SU der gerne vil have fingrene i disse rejser og derfor er der mere rift om dem.
Nogle rejsebureauer har lister over de rejser som sælges som afbudsrejser og af gode årsager, så ændrer de lister sig hele tiden. Derfor kan det godt betale sig at holde et vågent øje og tjekke ofte. Forskellige steder på nettet kan du finde portaler som har specialiseret sig i at lave en fælles opsamling af dem alle, men til dato er der stadig mange mangler i deres lister fordi nogle af de store rejsebureauer ikke er med på dem.
Husk dog, at når man rejser på et afbud, så skal man meget ofte af sted i løbet at nogle få dage, så det skal du være klar til.
Køb rejser når der er tilbud
Hvis du ikke er stor tilhænger af afbudsrejser, så kan du også vælge at se efter de tilbudskataloger og tilbudsmails som rejsebureauerne jævnligt sender ud. Det vil være en god ide, at tilmelde dig alle deres nyhedsbreve så du konstant er opdateret omkring deres seneste tilbud så du kan slå til hvis de lige pludselig har en rejse til Egypten eller et andet sted du gerne vil hen.
Hvis du gerne vil have en liste over rejsebureauer i Danmark, så kan du finde en her: http://da.wikipedia.org/wiki/Rejsebureauer
