Hvis du som mange andre er træt af at skulle slå græsset hver eneste uge eller måske endda to gange om ugen, så kan det være, at en robot plæneklipper er noget for dig. Oprindeligt er den lille robot opfundet af et israelsk firma med navnet Friendly Robotics og deres robot plæneklippere går under navnet ”Robomow”. Siden da har andre plæneklipper producenter dog set fidusen i det lille tekniske vidunder og derfor har blandt andet Husqvarna og Ambrogio (og flere andre) fundet ud af at producere nogle tilsvarende automatiske plæneklippere der kan gøre alt arbejdet for dig, mens du drikker din kaffe og læser din avis.
En robot plæneklipper er ikke klog
Selvom der er tale om en meget sofistikeret robot og et fantastisk stykke teknik, så bliver man ikke synderligt imponeret over dens kløgt når man ser den i aktion. Man kan faktisk være tilbøjelig til at tænke at den virker relativt små dum. Men sagen er, at den får klaret jobbet og selvom det tager den timevis at slå græsset, så bliver resultatet rigtig pænt og ikke mindst så sparer det dig for at gøre det selv. Det skal dog siges, at hvis du har travlt med at få græsset pænt (hvis der kommer gæster eller lignende) så er du stadig nødsaget til at klaret jobbet selv. Har du 3-4 timer (eller mere hvis du har en stor græsplæne), så kan du snildt lade robot plæneklipperen klaret jobbet.
Prisen på en robot plæneklipper
Søger man lidt rundt på nettet, så er der flere forskellige steder man kan købe dem og der er flere forskellige modeller at vælge imellem. Priserne afhænger naturligvis af hvor du vælger at købe plæneklipperen men det anhænger også lige så meget af den enkelte model som har kortere eller længere batteri tid (mere batteri kan slå en større græsplæne i første forsøg).
Priserne for robotplæneklippere starter omkring 10.000 kroner og går helt op til 30.000 kroner hvis du skal have en af de meget avancerede modeller med lang batteri levetid og som er lidt mere intelligent end de billige modeller. Alle klarer de dog jobbet i sidste ende, så det er lidt et spørgsmål om hvilke ting du værdsætter og er villig til at betale for.
Kantsnor langs græsplænen
Normalt virker en robot plæneklipper ved at man lægger en kantsnor rundt omkring haven og når robotten så kommer hen til denne kantsnor, så ved den at den skal stoppe og køre i en anden retning. Normalt virker dette fint om med få centimeters nøjagtighed. Udfordringen kommer dog når man ikke har en firkantet have der kun er fyldt med græs, men når der samtidig er bede, træer og andre ting som robotten skal manøvrere omkring. Så er det at man begynder at spørge sig selv om robotten er dum. Den støder ind i det ene træ efter det andet og fortsætter så ufortrødent i en anden tilfældig retning.
Netop på grund af de mange tilfældige retninger og den udbredte zig-zag kørsel, så vil robotten også i starten efterlade mange helligdage i græsplænen. Men efter at den har kørt rigtig mange gange de samme steder og i mange forskellige retninger og vinkler, så har den alligevel formået at få slået hele græsplænen så den ser flot ud og ikke længere har helligdage. Det kan så godt være at det har taget 4 timer, men jobbet er klaret og du slap for selv at slå græsplænen.
Ingen kantledning med en Ambrogio
Firmaet bag Ambrogio robot plæneklipperen har udviklet et system som ved hjælp af sensorer (ZGS sensorer) kan finde ud af om robotten befinder sig på græs eller ej. Hvis ikke den registrerer at der er græs under den så holder en op med at slå.
Princippet lyder rigtig smart, men hvis du deler græsplæne med naboen eller hvis du på anden måde har græs nogle steder hvor du ikke ønsker at robotten skal køre, så er det alligevel ikke helt så smart som de modeller hvor du selv via en kantsnor kan begrænse og styre dens kørsel.
Slutteligt skal det nævnes, at robot plæneklippere slå græsset i meget fine stykker (bio-klip) så det hurtigt bliver nedbrudt organisk. Yderligere så har den også den indbyggede feature, at den selv kører i docking station når den er ved at mangle strøm og så bliver den der til den er opladet. Derefter bakker den ud igen og fortsætter ufortrødent græsslåningen. En robot plæneklipper er helt sikkert en effektiv (men dyr) løsning for dem der ikke selv gider at slå deres græsplæne.
