Sækkevogn – Billig Brugt Sækkevogn Til Mange Formål

Skal man flytte noget der er tungere end at det let kan løftes rund i hænderne, så kan man med fordel gøre brug af en sækkevogn til formålet. Sækkevognen var oprindeligt opfundet til at flytte store og tunge sække, men bliver i dag brugt til at flytte rigtig mange tunge ting og vognen er også blevet modificeret og ændret så den kan passe bedre til flytning af forskellige andre ting som ikke lige er formet som en sæk eller som ting som man f.eks. skal have flyttet op af trapper og lignende.

Basal sækkevogn til mange formål


Hvis du ikke ved hvordan en sækkevogn ser ud, så består den basalt set af en plade i bunden (eventuelt med en ekstra ramme der kan klappes ned), to hjul og et rygstykke som gør, at man kan løfte ting efter vægtstangsprincippet. Dette princip gør, at man er i stand til at løfte selv meget tunge ting, hvis bare vægtstangen er lang og stærk nok. Hjulene gør at de tunge ting bliver lettere at transportere over glatte flader. Skal man flytte meget tunge ting, så bliver arbejdsstillingen meget som den man ser når man bruger en trillebør.

Billig eller brugt sækkevogn?


Sækkevogne fås i dag i mange forskellige afskygninger og kvaliteter. Afhængigt af hvad du skal bruge den til, så er der forskellige vogne som kan være den bedste løsning for dig. Der findes naturligvis de helt billige sækkevogne som du også til tider kan finde solgt i små partier i f.eks. Netto eller Bilka og det kan som udgangspunkt være glimrende til mindre formål.

Det du skal være opmærksom på er hvor stor en vægt du forventer at skulle kunne løfte, samt hvor mange gange du har tænkt dig at bruge sækkevognen. De billige modellers kvalitet er naturligvis ikke så god som de store og mere professionelle vogne og er du på udkig efter en noget der vil kunne klare de fleste formål og som du kan bruge i de næste 10-15 år, så er det ikke en af de billige løsninger til 4-500 kroner du skal have fat i.

En anden ting du skal overveje er om det kan blive relevant at køre på trapper. Der er rigtig mange der bruger almindelige sækkevogne til at trække ting op og ned af trapper og det ender jævnligt med, at man enten får ødelagt sin ryg eller at sækkevognen går i stykker fordi den ikke er beregnet til at skulle køre tunge ting på trapper.

I stedet kan du overveje, at købe en af de mere robuste ALUPRO sækkevogne. Ikke nok med at de kan løfte mere, men de er også lettere at fragte de tunge ting på og vil kunne holde i mange flere år. De er dog stadig ikke helt optimale på trapper og skal du køre meget på trapper, så bør du overveje en vogn der er specielt designet til det.

En trappesækkevogn kommer gerne med 3 hjul på hver side i stedet for kun 1 hjul og på grund af denne konstruktion så gør det trappekørsel væsentligt lettere. Der findes også elektriske sækkevogne som gør arbejdet med at fragte ting op af trapper for dig, men så taler vi en helt anden pris.

Priser på sækkevogne

De gode ALUPRO eller trappe sækkevognene koster normalt mellem 3-5.000 kroner alt efter hvor du køber dem og afhængigt af om du kan finde nogen der sælger dem på tilbud. For mange er det mange penge for en sækkevogn som måske ikke skal bruges så mange gange i løbet af de næste 10-20 år og derfor kan det være en løsning af lede efter en brugt sækkevogn.

I stedet for at købe en billig version som ikke kan holde så længe og som ikke giver dig de optimale betingelser når du skal flytte ting, så er det bedre at købe en god kvalitet vogn som har været brugt. Den Blå Avis er et glimrende sted at lede efter den slags, men alternativt kan du også kigge i fagblade. Mange virksomheder bruger sækkevogne og det sker jævnligt, at de sælger ud hvis de enten skal udskifte deres materiel eller hvis de af den ene eller den anden grund har lukket. Du kommer langt med en god kvalitet sækkevogn, så vores anbefaling er, at købe en brugt hvis du kan finde en god version til en rimelig pris.

Relaterede artikler: