SMS Lån – Kvik Lån af Penge via SMS – 1000, 3000 eller 10000 kr.

Vi kan alle komme i en situation hvor pengene er knappe og hvor vi står foran at skulle betale en regning som vi bare ikke kan finde pengene til. Om det er huslejen, telefonregningen, el eller vand, er egentlig underordnet. Hvis pengene ikke falder på det aftalte tidspunkt, så kan vi i værste fald for lukket for ydelsen eller blive sat på gaden. Ingen af delene er særlig rart og med et mindre lån på måske 1000 eller 3000 kr., kunne situationen have været reddet.

Er penge lån via SMS til fornøjelser?

Når du låner penge via SMS eller via en online form på en hjemmeside, så skal du altid være opmærksom på, at omkostningerne ved at tage sådan et lån uden sikkerhed, er væsentligt højere end når du optager et banklån eller en anden form for lån hvor långiver forlanger at du leverer en eller anden form for sikkerhed. Fordi du betaler den høje rente og de mange gebyrer, så bør du derfor også kraftigt overveje om du virkelig ønsker at låne pengene til tilfældige ting som nyt tøj eller en tur i byen. Det vil meget ofte være et ekstremt dyrt valg og noget som du kun bør gøre hvis du virkelig står og mangler pengene til noget akut (beklager, men hverken sko eller bukser er ”akut”) :)

Hvordan får man et SMS lån?

Normalt er der to forskellige måder du kan få de omtalte sms kvik lån på. Den ene er ved at gå til en af de hjemmesider der udbyder disse små lån og udfylde blanketterne på hjemmesiden. Normalt reklamerer de med at du kan få overført pengene samme dag eller senest dagen efter. Længere nede i artiklen giver vi links til nogle af de steder vi har fundet på nettet hvor det er muligt at udfylde formularer omkring små lån eller hvor der tilbydes lån på SMS.

Den anden metode er til hvis du ikke lige har en Internetforbindelse i nærheden eller hvis du bedre kan lide at bruge din mobiltelefon. Ved at sende specifikke oplysninger via SMS, så kan du opnå samme lånemulighed som du kunne ved at udfylde blanketten på Internettet. SMS lån kommer normalt i størrelserne: 500kr., 1000 kr., 3000 kr. og 10000 kr.

Hvordan foregår det når man låner penge via SMS?

Det er ærligt talt skræmmende nemt at få et SMS kvik lån. Proceduren kan afvige lidt fra udbyder til udbyder, men i korte træk foregår det på denne måde:

  1. Du sender en SMS med informationer som: CPR-nummer, Reg.nr., Kontonr., beløbet du vil låne og hvor mange afdrag du har tænkt dig at betale lånet tilbage over.
  2. Dernæst får du en SMS tilbage som forklarer dig hvad du skal gøre. Normalt består det i at du sender din email adresse tilbage via SMS. Hvis du allerede er kendt af långiveren fordi du tidligere har lånt penge, så kan dette punkt springes over (følg de SMS vejledninger du modtager).
  3. Slutteligt får du en SMS (og email) som indeholder regler og vilkår for lånet og dem skal du så godkende inden for kort tid ved at sende en SMS tilbage med et ”OK”. Når det er gjort, så bliver pengene overført til din konto med det samme.

Længere nede i artiklen vil vi komme ind på hvad der står i de ”regler og vilkår” og selvom du kan nøjes med at sende et ”OK” på SMS, så vil vi stærkt anbefale dig at du læser dem, så du ved hvad du har accepteret.

F.eks. ville du opdage at du gerne betale hele 25 kr. eller mere for at sende den første SMS med selve ansøgningen om et lån via SMS. Denne detalje burde nok have været oplyst allerede inden du ansøgte om lånet.

Selvfølgelig vil 25 kr. ikke betyde meget når disse lån kun bliver optaget i meget nødvendige tilfælde.

Hvem giver kvik lån af penge via SMS?

I Danmark har det været muligt at finde to udbydere af SMS lån og for begges vedkommende er sådanne lån forbundet med store omkostninger i form af gebyrer. Udbyderne har hvert deres regelsæt og gebyr struktur og du vil gøre klogt i at læse nærmere omkring hvad du bevæger dig ind i.

F.eks. kan det nævnes, at det for begges vedkommende er påkrævet, at du har en årlig indtægt på hhv. 120.000 kr. og 76.000 kr. for overhovedet at kunne optage et lån. Hos SMS Penge Lån skal du yderligere være opmærksom på, at gebyret bliver trukket allerede når du låner pengene, så hvis du står og mangler 3000 kr., så er det altså ikke nok kun at låne 3000 kr., for efter gebyret er trukket, så vil der kun være 2500 kr. tilbage.

SMSKvikLån

På adressen www.smskviklan.dk har du mulighed for at låne hhv. 1000, 2000 og 3000 kr. via SMS. Det er dog ikke alle der kan få disse lån og for at kunne låne de 2000 og 3000 kr. skal du tidligere have haft et lån hos dem som er blevet tilbagebetalt uden problemer.

Du må heller ikke være registreret i hverken RKI (Ribers) eller DebitorRegistret. Du skal være minimum 19 år gammel og have en månedsløn på mindst 10000 kr. om måneden.

SMSKvikLån opkræver ikke renter, men derimod faste gebyrer for både låneforespørgsel (25 kr.), selve lånet, hvis dit telefonnummer ikke er offentligt tilgængeligt (20 kr.), evt. rykkergebyr (100 kr.), samt mora renter ved for sen betaling på 7%. Skulle sagen ryge til inkasso, så kommer der yderligere (væsentlige) omkostninger oveni.

Du kan læse alle låne reglerne her.

SMSPengeLån

Hvor ovenstående firma var baseret i Danmark, så er www.smspengelaan.dk baseret i England. Hele forretningsmodellen er i princippet det samme og du kan også her låne penge via SMS. Du har dog mulighed for at låne flere penge end du kunne med SMSKvikLån og din årlige indtægt behøver ikke at være helt så høj. Til gengæld bliver gebyret trukket allerede når du låner pengene og ikke først når du skal betale dem tilbage. Som udgangspunkt betyder dette ikke noget for dig som låntager, men det er vigtigt at være opmærksom på når du forventer at få et specifik penge beløb i hånden. Skal du f.eks. bruge 3000 kr., så bliver du nødt til at låne 4000 kr. for at få udbetalt 3400 kr. Havde du kun lånt 3000 kr., så havde du stået tilbage med 2500 kr. og havde stadig manglet de sidste penge.

Du kan læse de nærmere betingelser her: http://www.smspengelaan.dk/betingelser/

Hvad du skal passe på med lån på SMS

Når du vælger at tage et lille hurtigt lån, så er det vigtigt at du tænker dig om. Lån via SMS er noget at det dyreste du overhovedet kan komme i nærheden af og det bør derfor være din allersidste udvej. Hvis du kan låne pengene et andet sted, så vil du ofte kunne få det billigere.

Når det så er sagt, så er disse hurtige penge lån glimrende for de personer som er så langt ude, at det er deres eneste løsning. Hvis du står foran at blive sat på gaden, hvis du har brug for livstruende medicin eller skylder voldelige personer en masse penge, så kan et SMS lån være din redning og nået du bør overveje.

Men hvis det er fordi du har set et par lækre støvler, skal i byen og drikke dig fuld eller synes du trænger til at komme og rejse, så bør du slå koldt vandt i blodet. Hurtige lån kan hurtigt blive et skråplan der kommer til at koste dig meget dyrt i den sidste ende og de vil næppe gøre dit liv lettere.

Læs reglerne og kom ud af gælden hurtigst muligt. Alt andet koster for mange penge.

Relaterede artikler: