Uanset om du har væg til væg tæpper eller blot har enkelte tæpper liggende rundt omkring i hjemmet, så kan det være en god ide at rengøre dem med jævne mellemrum. Med rengøring taler vi ikke om at de bliver støvsuget eller banket jævnligt, men om at du bruger en tæpperenser til at nå helt i bund og fjerne skidt og snavs der har gemt sig dybt i tæppets fibre. Inden du giver dig i kast med sådan et projekt, så vær lige sikker på, at dit tæppe kan tåle at blive renset. Det bør stå et eller andet sted på tæppet.
Køb eller lej en tæpperenser
Afhængigt af hvor mange tæpper du har og hvor ofte du mener, at det vil være en god ide at rense tæpperne og fjerne skidt og møg, så kan det være mere fordelagtigt at købe end at leje en tæpperenser. Skal man have en ordentlig maskine, så er den ofte ikke specielt billig og du kan derfor leje samme version hos et af de mange byggemarkeder for langt færre penge. Men det kommer an på hvor meget arbejde du har foran dig. En del mennesker vælger blot at leje maskinen for en dag eller to hos byggemarkederne.
Er billige tæpperensere gode nok?
Når man spørger om noget er ”godt nok”, så afhænger svaret altid af hvilke standarder det holdes op imod. Derfor er det heller ikke til at give et godt svar på om man kan nøjes med billige tæpperensere når man er på udkig. Den bedste måde, at finde ud af om maskinen giver et godt nok resultat er ved at prøve den på det specifikke tæppe du har i tankerne. Hvis ikke du er tilfreds efter at have brugt den, så var den ikke god nok.
Det er selvfølgelig lidt besværligt at teste tæpperensere på denne måde og alternativt kan du lytte til anbefalingerne fra de steder hvor de sælger eller udlejer dem. Ofte har ekspedienterne erfaringer med de forskellige typer maskiner og når du forklarer dem hvad dit behov er, så kan du bedre hjælpe dig til at træffe et kvalificeret valg.
Hyr folk til at rense tæpperne
Hvis du ikke har mod på selv at rense tæpperne, så kan du hyre folk til at gøre det for dig. Der er to måde det kan ske på og afhænger både af hvad du helst vil og af hvilken type tæppe der er tale om. Enten kan du få nogle folk til at komme ud til dig eller alternativt kan du sende tæpperne til dem.
Sidstnævnte er naturligvis ikke relevant hvis der er tale om væg til væg tæpper der er limet fast til gulvene. Hvis du kigger i fagbogen eller søger på Internettet, så vil det være muligt, at finde mange der kan komme og rense dine tæpper. Det er altid en god ide at få mere end et tilbud og allerhelst minimum 3 forskellige. Så kan du sikre dig, at du ikke ender med at betale overpris for arbejdet.
