Shopping er blevet en sport for mange mennesker og når det kommer til at shoppe tøj og sko, så er der ingen tvivl om, at kvinder har en stor del af æren for omsætningen i den branche. Derfor er det heller ikke underligt, at de fleste udsalg man ser i fjernsynet eller i diverse blade er for tøj til piger, kvinder og damer. Dermed ikke sagt, at mænd ikke også køber tøj, for selvfølgelig gør de det, men det foregår bare på en anden måde end når kvinder shopper.
Tøj udsalg er himmelsk
Forskellen mellem mænd og kvinder er blandt andet, at mænd naturligvis også gerne vil købe ting billigt, men de går ikke helt så meget op i et udsalg som kvinder gør. Et af de seneste Noa Noa udsalg var et sandt tilløbsstykke for kvinder i alle aldre, mens et tilsvarende udsalg i den lokale Din Tøjmand ikke på samme måde fik mændene op af stolene. Rent faktisk var der langt flere kvinder til det udsalg end der var mænd. Det hænger måske sammen med, at der er mange kvinder der køber det meste af det tøj deres mænd går i.
Når der er udsalg, så kan mange kvinder godt lide at gøre det til en heldagstur med veninderne. Alle butikkerne skal besøges, der skal være tid til at stoppe på en cafe og få lidt indenbords og så tager man måske de mest interessante butikker endnu engang for lige at sikre sig, at de ting man i først omgang valgte ikke at købe, stadig ikke lokker nok til at man tager kreditkortet frem.
Mænd køber tøj på en anden måde
Om det er noget genetisk eller om det blot er noget der er gået i arv skal vi ikke kunne sige, men i hvert fald er der en tydelig forskel på hvordan mænd køber tøj og hvordan kvinder køber tøj. Mange mænd vælger at købe det samme som de allerede har (måske i en anden farve) og i mange tilfælde bliver tøjet slet ikke prøvet. De kommer ind i butikken, tager det de skal bruge, betaler og går igen. Det tager max. 5 minutter og manden synes at det er helt perfekt.
Du vil aldrig se en kvinde gøre det samme. Uanset om de har en Noa Noa kjole hjemme i skabet som er fuldstændig samme snit og størrelse, så skal den stadig prøves på, vurderes af veninderne og måske endda hænges tilbage på knagen inden den så alligevel ender med at blive købt. Og kvinden nyder den proces.
Derfor er det også sjældent nogen særlig sjov oplevelse hvis en mand og en kvinde går ud og køber tøj sammen. Måden de handler på er så forskellig at de enten begge to vil synes, at det er været en forfærdelig tur, eller også har den som ikke har fået lov at have noget at skulle have sagt, syntes at det hele har været en skrækkelig oplevelse. Manden vil synes at det hele har været spild af tid og kvinden vil synes at der ikke har været nogen fornøjelse hvis det hele er overstået på 5 minutter.
