Det at være haveejer er en dejlig ting og mange der bor i lejlighed kan være misundelige på dem der har en have og specielt når foråret og sommeren er over os. Ofte varer misundelsen dog kun lige til de erfarer hvor meget arbejde der kan være med at holde en have pæn. For selvom mange måske godt kan lide, at gå og pusle om deres haver, plante blomster og slå græsset, så er der ingen der er i tvivl om, at det kan tage rigtig lang tid og holde selv mindre haver på et fornuftigt niveau.
Haveredskaber er en nødvendighed
Har du en have som har bare en eller anden form for organisk i sig, så vil du have brug for haveredskaber. Afhængigt af, hvilken type have du har og hvor mange eller hvor få forskellige planter du har, så kan du have brug for et større eller mindre arsenal for at kunne klare opgaven effektivt. I de fleste haver er en græsslåmaskine en nødvendighed og uanset om du vælger en håndskubber eller en benzindreven maskine, så er det svært at holde græsset nede uden. Da græs næppe er det eneste du har i haven, så kan du også have brug for en masse andet basalt værktøj.
Selvom du kun har en helt enkel have med græs og fliser, så kan du heller ikke undvære en kost til at feje fliserne. Måske får du også på sigt brug for at have enten noget RoundUp, en gasbrænder til ukrudt eller alternativt et redskab til at kradse ukrudtet mellem fliserne op.
Et lækkert træ redskabsskur
Der er ikke mange haver der kun består af græs og fliser og selv for disse enkle haver, kan der også være brug for maskiner til at fjerne mos, redskaber til at fjerne mælkebøtter, små og store skovle og minimum 20-30 andre stykker værktøj til haven.
Alt dette begynder langsomt at fylde en del og hvis ikke du har en stor lukket garage eller et bryggers med god plads, så får du pludselig et problem med opbevaringen af disse redskaber. Derfor vælger mange også at anskaffe sig et træ redskabsskur til at opbevare tingene i. På den måde beskytter du dem med regn, blæst og frost. Lader du dine haveredskaber stå udenfor i det fri, så går der ikke mange uger før du ikke kan genkende dem på grund af rust (så lad være med det).
Men at have et redskabsskur i træ er naturligvis heller ikke uden problemer. At købe det og sætte det op er sjældent et problem, men sådan et skur skal også holdes ved lige. Fordi det er træ, så kræver det enten noget træbeskyttelse eller maling med jævne mellemrum. At nogle mennesker vælger at isolere deres skure, sætter lys og måske endda varme op i dem er så en anden sag.
Nu skriver vi at du kan ”købe” et redskabsskur og det gør vi fordi det er den letteste løsning og fordi der findes masser af flotte modeller i landets byggemarkeder, men du kan naturligvis også bygge dit eget redskabsskur hvis det mere er din stil. Det bliver muligvis en billigere og mere individuel løsning, men det kommer samtidig også til at tage ekstra tid og du bør derfor vurdere om det er besværet værd. Der finde mange billige redskabsskure, så med mindre du synes det er sjovt selv at bygge det eller du gør det fordi du har specielle ønsker, så er det sjældent tiden værd.
