Der er mange situationer hvor det er nødvendigt, at have fat i en trailer. De primære årsager for private er, at de skal have transporteret haveaffald eller skal flytte møbler som ikke kan være inde i bilen. Mange starter med at fragte deres haveaffald i bagagerummet eller på bagsædet, men første gang der går hul på en sæk med græs der er gået i forrådnelse og ”saften” løber ud i bagagerummet eller på bagsædet, så leder man efter et sted man kan leje en trailer.
Trailer leje på benzin stationer
Der er mange steder at lede efter trailer leje, men en af de meste oplagte, nemmeste og oftest benyttede løsninger er, at finde en tankstation i dit lokalområde som lejer anhængere ud. Det er ofte enten Shell eller Statoil tanke der har et udvalg af anhængere du kan leje. Normalt har de alt fra de helt små versioner med 2 hjul og optil de store med 4 hjul, bremser og hvor det er påkrævet at du har hængerkørekort for at måtte køre med den. Priserne varierer alt efter størrelse og tankstation, så det bedste er, at ringe til den nærmeste tank og spørge.
Lån trailer i IKEA eller byggemarkedet
Et godt alternativ til at leje en trailer er, at låne en når man alligevel handler hos enten IKEA eller hos et af de større byggemarkeder som Bauhaus eller Silvan. Alle har anhængere du kan låne hvis du har købt store ting hos dem som du skal have fragtet hjem. De fleste steder er det gratis, men du skal dog gerne lægge et depositum i tilfælde af eventuelle skader du forvolder.
IKEA lejer ikke umiddelbart anhængere ud hvis du ikke har købt noget hos dem, mens flere byggemarkeder har en mulighed for at leje traileren selvom du ikke har købt noget. Prisen kan dog muligvis være højere end hvis du havde købt en vare hos dem. Forhør dig hos dit lokale byggemarked for nærmere regler.
Alternative muligheder
Den billigste løsning af dem der er nævnt ovenfor er dem hvor du kan låne en trailer mod at lægge et depositum som du får igen når du afleverer anhængeren. Men hvis ingen af disse muligheder passer til dig, så er alternativet at finde nogen du kender eller naboer som vil låne eller leje dig deres. Ofte vil det være muligt at låne en nabos eller et familiemedlems trailer, men hvis de bor langt væk eller selv bruger den, så bliver det hele lidt mere besværligt.
I sidste ende vælger mange at købe deres egen trailer så de altid har den til rådighed når de skal bruge den. Hvis man venter til der kommer et godt trailer tilbud, så kan man finde et rigtig godt køb for et sted mellem 5-8.000 kroner. Det er naturligvis dyrere end at leje den, men det gør det hele meget lettere. Det kræver dog, at du har et sted du kan stille den. Bor du i lejlighed, så er det ikke sikkert, at det er en mulighed.
