Trailer Pris – Hvad koster en trailer at købe?

For mange husejere kommer der et tidspunkt hvor det bliver et nødvendigt onde på en eller anden måde, at skaffe sig adgang til en trailer. Mange vælger at købe den, men skal så efterfølgende have besværet med at have den stående på græsplanen eller ude på vejen. Andre vælger at låne en trailer af en god ven eller et familiemedlem, men når man låner noget, så er man begrænset af, at man ikke altid kan have den til rådighed og at den skal afleveres tilbage efter endt brug.

Nye trailere er dyrere


Når man leder efter prisen på en trailer, så opdager man hurtigt, at det absolut ikke er en billig anskaffelse. Det er dog enkelte steder muligt at finde en lille model på tilbud, men det er sjældent en god ide at købe det billigste du kan finde, med mindre, at du ikke har de store forventninger til holdbarhed. En trailer vil over tid få mange skrammer og dem skal den helst kunne tåle. En trailer pris på under 5.000 kroner for en version med en aksel og en pris på under 8.000 kroner for en med dobbelt aksel, skal du undersøge nærmere inden du køber den. Der kan naturligvis være tilbud der sender gode anhængere ned under de nævnte priser, men hvis varen ikke er på tilbud, så er det en fin tommelfingerregel.

Pris af hænger af størrelse og model


Som nævnt afhænger prisen på en ny trailer af om den har en eller flere aksler. Det er som regel størrelsen og lasteevnen der afgør om der er et eller to sæt hjul på den. Derudover er der forskellige størrelser på selve ”kassen”. Mærket på anhængeren spiller også en rolle på prisen og desto mere prestigefyldt mærket er, desto højere er prisen.

Inden du farer ud og køber en kæmpe trailer, så husk på, at din bil for det første skal være stor nok til at have lov at trække den. En stor anhænger kan laste meget og jo tungere den bliver, desto kraftigere en bil skal der til at køre med den. Derudover skal du have et hænger kørekort når traileren kommer over en vis størrelse.

Brugte trailere er billigere

Men der er ingen der siger, at du skal betale fuld pris for en ny trailer. Udover den åbenlyse mulighed, at du kan købe den når der er tilbud, så er der også god mulighed for at købe en brugt trailer. I mange tilfælde finder folk ud af at de har købt en for lille trailer og derfor sælger de den og køber en større. Andre finder ud af, at de ikke få den brugt så meget som de havde regnet med og vil derfor gerne have pengene ind igen.

For dig er det en gylden chance til at få en næsten ny anhænger til en meget bedre pris. Prisen på en brugt trailer kan sagtens være helt ned omkring 50 procent af nyprisen. Hvad der er en rimelig pris afhænger naturligvis af størrelsen, modellen, tilstanden og alderen. Mange leder dog bare efter en hurtig måde af komme af med den på og du kan derfor gøre rigtig gode handler hvis du er villig til at arbejde lidt for det.

Relaterede artikler: