Vaskemaskiner tilbud

Hvis du af og til læser en tilbudsavis eller ser tv-reklamer, vil du vide at, de butikker der sælger hårde hvidevarer stort set altid har et eller flere billige tilbud på vaskemaskiner. Og der er jo også alle de butikker, der kan findes online og tilbyder fragtfri levering på produkter, der ligger 20-30 % under den pris der kræves i en fysisk butik.

Nu er der selvfølgelig mange fordele ved at stå ansigt til ansigt med en sælger, der kan besvare ens spørgsmål og hjælpe en med at finde det produkt der passer til ens behov.

Men, det er jo fristende at spare penge ved at købe gennem en webshop, hvor de ikke har udgifter til butiksareal og derfor naturligvis kan slå en del af prisen.

Men uanset hvor man vælger at købe, er det en god idé at gøre klart hvilken type maskine der passer til det behov man har nu. I denne artikel skal vi se lidt nærmere på hvad man skal tænke over, inden man vælger vaskemaskine.

Hvilken vaskemaskine passer til mig?

Som udgangspunkt skal man gøre sig klart, om man vil have en frontbetjent eller en topbetjent vaskemaskine. Den frontbetjente er den mest kendte, hvor åbningen sidder i knæhøjde, og panelet som regel befinder sig ved siden af.

Den topbetjente er ikke så udbredt herhjemme, men i Finland og Frankrig er de meget populære.

Da vi i Danmark ofte har for vane at placere vaskemaskinen under et bord, er det ofte ikke muligt af få en topbetjent vaskemaskine til at passe ind i arrangementet.

Man kan med fordel kigge efter tre ting inden man vælger:

Mængden af tøj

Vasketøj - Hvilken vaskemaskine?For det første skal man spørge sig selv hvor meget tøj man plejer at vaske og hvor ofte man vasker?

Børnefamilier vil ofte have behov for en vaskemaskine der kan tage op til 8-9 kilo tøj ad gangen, mens par eller enlige slet ikke har behov for den form for kapacitet. Tværtimod er det en dårlig investering at købe en maskine, der ikke udnyttes fuldt ud.

Centrifugeringshastighed

Dernæst skal man se på om maskinen har den nødvendige centrifugeringshastighed. Det er ikke et spørgsmål om at højere hastighed er lig med højere kvalitet, centrifugeringshastigheder på 1200 omdrejninger i minuttet er passende til alle behov. Højere hastigheder giver bare mere slid på tøjet, og der er jo grænser for hvor tørt tøj kan blive.

Allerbedst er det at vælge en maskine med variable centrifugeringshastigheder.

Miljø og el-regning

Endelig er der jo spørgsmålet om miljøet og el-regningen. Det kan siges ganske kort, at jo bedre miljømærkning maskinen har, jo billigere er den i el-forbrug.

Købsprisen er som regel også højere, men her skal man tænke langsigtet og gå efter besparelsen på el-regningen hvis man har mulighed for det.

Hvor finder jeg tilbud på vaskemaskiner?

Vi skal se på nogle webshops, hvor man finder kvalitetsmærker til billige penge.

www.lavprishvidevarer.dk finder man mærker som AEG, Bosch og Electrolux. Her kan man spare ca. 50 % på den frontbetjente Bosch WAS32463SN og få den leveret indenfor 1-2 dage.

Vil man hellere betale i månedlige afdrag, så finder man den mulighed hos www.leasy.dk. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at den mulighed kan komme til at koste penge i den sidste ende, da de månedlige afdrag og renter, totalt set vil ende med at blive dyrere end hvis du havde købt maskinen kontant.

WhiteAway kan man få en prisgaranti der sikrer dig den billigste pris. Desuden kan man få en rabatkode der er 100 kroner værd, hvis man anbefaler dem på Facebook. Whiteaway tilbyder også gratis fragt og ubegrænset returret.

De forskellige webshops kører selvfølgelig kampagner på forskellige tidspunkter, og man må undersøge markedet grundigt for at få den ønskede model så billigt som muligt.

Derfor er det også en god ide at bruge prissammenligningssider som f.eks. www.pricerunner.dk. Her kan du lynhurtigt finde det billigste tilbud på den vaskemaskine du har udset dig. Husk dog på, at steder som Pricerunner og andre lignende sider, kun kan vise dig de shops der er tilmeldt deres indeks. Du kan derfor langt fra være sikker på, at det er den billigste mulighed der findes derude, men det er stadig et bedre udgangspunkt end hvis du ikke havde brugt den.

Er du er typen der vil se produktet inden du køber, kan du for eksempel besøge Elgiganten der er til stede i mange byer i Danmark. Du kan se om der er en butik nær dig på www.elgiganten.dk.

Skulle du på et tidspunkt have hørt, at Elgiganten havde prisgaranti, så er det ikke længere tilfældet. Den stoppede de med i 2005. Du kan evt. læse Elgigantens udtalelser her: http://ekstrabladet.dk/forbrug/alment_forbrug/article257823.ece

Relaterede artikler:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>